FN udpeger København som offer for højere vandstand
Vigtigheden af Lynetteholms funktion som stormflodssikring bliver understøttet af FN's generalsekretær.
På et møde i FN's Sikkerhedsråd fremhævede han nemlig København som en af de byer, der bliver ramt af stigende vandstand.
Det skriver DR.dk
- Storbyer på alle kontinenter - herunder Kairo, Lagos, Maputo, Bangkok, Dhaka, Jakarta, Mumbai, Shanghai, København, London, Los Angeles, New York, Buenos Aires og Santiago - vil blive ramt hårdt, sagde FN's generalsekretær, António Guterres, i sin tale.
Det vil, ifølge generalsekretæren, ske i slutningen af dette århundrede, og det er ikke kun København, der vil opleve stigningerne i Danmark. Ifølge DMI vil havet omkring Danmark frem mod 2100 stige mellem 30 til 50 centimeter, alt efter hvor meget CO2 og andre drivhusgasser, der bliver lukket ud, skriver DR.dk.
Ifølge bygherren for Lynetteholm, By & Havn, lukker Lynetteholm et stort hul til Københavns Havn og bidrager til at sikre, at store vandmasser ikke trænger ind i den indre del af Københavns Havn og flyder over kajkanterne.