Det blev en fuser - endte navigatørernes konfliktvarsel som et selvmål?
NAVIGATØRKONFLIKTEN blev en fuser. Det stod klart tirsdag, da det kom frem, at kun 30 pct. af navigatørerne under Lederne Søfart havde gidet ulejlige sig med at deltage i den afstemning, der skulle afgøre sagen: Konflikt eller ej. Af disse 30 pct. deltagende var der, ifølge Lederne Søfart, et flertal, der ønskede konflikten og i den anledning gav Lederne Søfart mandat til at opsige deres job og tage første skridt mod konflikt.
MAN KAN DOG også udlægge sagen på en anden måde: Det var faktisk en meget, meget lille andel af fagforeningens medlemmer, der ønskede at lade sig involvere i ledelsens strategi om at at hidkalde den første navigatørstrejke i Danmark siden 1968. Eller sat på spidsen: Størstedelen af medlemmerne hos Lederne Søfart foretog en passiv afvisning af ledelsens kurs. Dermed er Lederne Søfarts konfliktvarsel endt som en fuser, måske endda et selvmål. Hvis arbejdsgiverforeningen Danske Rederier blot tilnærmelsesvist skulle have haft en lille frygt for navigatørernes vrede i kølvandet på beslutningen om at flytte en række navigatør-overenskomster fra Lederne Søfart til Metal Maritime, må denne frygt nu være forsvundet som dug for solen.
DESVÆRRE EFTERLADES man med indtrykket af, at navigatørerne står splittet. Indikationerne er mange: Lodserne er vrede og ønsker at bryde ud. Flere og flere kommer på individuel kontrakt og har derfor ingen interesse i overenskomster - de kan lige så godt søge mod Fritz Ganzhorns åbne arme i Maritime Peoples Club. Og resten? De tager det tilsyneladende ikke så tungt, hvorvidt overenskomsten er skrevet under af Lederne Søfart eller Metal Maritime - anden konklusion kan vel ikke drages, når kun en andel af 30 pct. af medlemmerne er klar til at gå på barrikaderne.
Flere og flere i langfarten kommer på individuel kontrakt og kan derfor i lige så høj grad søge mod Fritz Ganzhorns åbne arme
