På Femern-projektet er der altid noget, som skal svejses
Rødbyhavn er kendt for færgerne mod Tyskland. Det er mindre kendt, at havnen rummer hele to værfter: Rødbyhavn Bådeværft, som bygger i træ, samt Bredgaard Boats og Bredgaard Steel, der primært bygger fiskefartøjer. Sidstnævnte har haft ekstraordinært travlt siden Femern-byggeriet gik i gang. Der er nemlig altid et skib, der skal repareres eller en gravemaskine, som skal svejses
Bredgaard Steel arbejder kun med opgaver på Femernbyggeriet. Med de mange skibe og maskiner, der arbejder i de krævende omgivelser ved og på vandet, er der altid noget stål, der skal fikses. Foto: Ingrid Riis
Værftet Bredgaard Boats bygger primært fiskefartøjer i glasfiber til eksport, og ejerne fortæller, at skibene bliver mere avancerede og teknologiske.
Bredgaard Boats og konstortiet Bredgaard Steel, der kun fokuserer på Femernbyggeriet, ligger på havnen i Rødbyhavn. Herfra kan de følge med i tunnelbyggeriet, når der arbejdes på vandet.
Bredgaard Steel er et konsortium dannet af de lokale virksomheder Steel og Bredgaard Boats på Lolland. I Bredgaard Steels første år, har virksomheden omsat for et tocifret millionbeløb.
Søfart har tidligere berettet om Bredgaard Boats, fordi byrådet i Lolland Kommune vil tillade et stort hotelbyggeri lige ved siden af værftet, og det bekymrer de to ejere.
Bredgaard Boats ejes af, Jørgen Wiuff (tv. på billedet) og Michael Jakobsen (th. på billedet). Steel er ejet af brødrene Karsten og Steffen Hovmand.