23948sdkhjf

Verdens første brintfærge med danske celler klar til testsejladser

Marts varsler ikke kun forår, men også verdens første testsejladser med verdens første færge 'Hydra', der sejler på brint som brændstof. 

Og derefter er der ikke lang tid til egentlig drift til, at de monterede brændselsceller fra danske Ballard kan være i rutefart.

Alt fungerer, som det skal, både brintsystemet og brændselscellerne teknisk direktør Erlend Hovland

- Så snart testsejladserne er afsluttet, og de sidste test er godkendt, kan vi sætte færgen i rutetrafik, siger teknisk direktør Erlend Hovland ved rederiet Norled til mediet TU.

Der mangler stadig en del arbejde på havnen, som at køre alle systemer, der kan testes, mens færgen ligger til kaj. Men rederiet omtaler det blot som "fine tuning".

- I betragtning af, at dette er verdens første brintfærge, har der været overraskende få fejl. Der har været lidt forstyrrelser, blandt andet noget på kølingen af ​​brændselscellen, men ellers ikke mere end det, der er normalt ved opstart, siger Erlend Hovland.

Som Søfart tidligere har beskrevet, har det taget en månedstid at fylde færgen med brint første gang. Men i drift skal det naturligvis blot tage få timer. 

Siden tanken om bord blev fyldt omkring nytår, er alle systemer blevet testet.

- Alt fungerer, som det skal, både brintsystemet og brændselscellerne. Vi har kørt brændselscellerne i flere uger og producerer strøm til tavlen og videre til alle forbrugere, siger Erlend Hovland.

Komponenter køles langsomt ned

Flydende brint forbliver på -254 grader. Alle komponenter, der kommer i kontakt med den kolde væske, skal derfor køles ned i et langsomt tempo, for at materialerne kan modstå det.

Det er danske Ballard, der har fremstillet brændselscellerne. Firmaet har lavet brændselsceller i 40 år, men ikke til skibe før nu. De har udviklet og fået typegodkendelse til verdens første brændselsceller til maritim brug, FC Wave. Til 'Hydra' leverer de to på hver 200 kWh.

Brinten opvarmes skånsomt og forgasses, inden det sendes ind i brændselscellerne, som producerer strøm til færgens batterier og paneler.

Bunkringstid for ny norsk brintfærge: En måned

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078