23948sdkhjf

Danske Rederier savner stadig miljøcertificering på grønt brændstof

Anbefalingerne fra Klimarådet er fornuftige, men Danske Rederier savner stadig, at der kommer en international certificeringsordning for grønne brændstoffer

Klimarådet har netop fremlagt den årlige statusrapport, som vurderer Regeringens klimaindsatser og kommer med anbefalinger til vejen frem. Overordnet er det konklusionen, at det går for langsomt med den grønne omstilling, hvis de hidtidige målsætninger skal nås. Derfor anbefaler Klimarådet, at der er behov for en massiv udbygning af vind- og solenergi, og at PtX bør prioriteres til at skaffe brændstoffer til skibe og fly.

Anbefalinger til det videre klimaarbejde, som Danske Rederier i høj grad er enige i.

- Nye grønne skibe, som kan sejle på e-fuels, er tæt på at forlade værfterne, og det konkrete behov for grønt brændstof er derfor faretruende nær. Derfor er vi helt enige med Klimarådet i, at det er afgørende at få sat skub i udbygning af havvind og og turbo på opførelsen af PtX-anlæg. Jo hurtigere, jo bedre, siger adm. dir. i Danske Rederier, Anne H. Steffensen i en meddelelse i forbindelse med udsendelse af rapporten fra Klimarådet.

Danske Rederier: EU-regulering skal være ægte grøn

- Jeg noterer også, at rådet anbefaler, at regeringen har fokus på implementeringen af CCS (CO2-lagring) og at føre de politiske aftaler ud i livet. Det er vi glade for al den stund, at vi har flere medlemmer, som er klar til, og ovenikøbet i fuld gang i gang med, at bidrage til lagring af CO2 i Nordsøen.

Danske Rederier: CO2-lagring i Nordsøen rykker tættere på

Savner stadig certificering af grønne brændstoffer

Anne H. Steffensen peger desuden på, at Danske Rederier har som mål, at dansk skibsfart skal være klimaneutral inden 2050 uden brug af klimakompensation, samt at kun en relativ lille del af dansk skibsfarts udledninger sker i hjemlige farvande og tæller med i de nationale udledninger, mens størstedelen af skibsfartens udledninger sker i andet eller internationalt farvand.

- Dansk skibsfart opererer i hele verden, og er derfor ofte underlagt andre regler og lovgivning end den danske. Klimarådet har i den nye rapport også fokus på EU-regulering, og det er godt for os. Jeg savner dog helt konkret, at man tager hul på at udvikle en global certificeringsordning for grønne brændstoffer, så det grønne brændstof, man bunker i Singapore, også tæller som grønt i EU. Her ligger en klimapolitisk opgave, som er vigtig, lyder opfordringen fra Anne H. Steffensen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078