Navigationsskole vil bygge containerkolligie i havnebassinet
Der mangler studieboliger til udannelsessøgende, der vil gå på Marstal Navigationsskole, så derfor har skolen fremlagt forslag for kommunen, hvor problemet løses med et containerkollegie fra Urban Rigger, der placeres i Marstal Havn. Det fortæller fyens.dk.
- Vi er meget positive i udvalget, men lovgivningen skal undersøges, inden vi siger ja til noget. Det optager også noget kajplads, så vi skal have undersøgt, hvad man kan gøre der. Men jeg må sige, at vi er meget positivt stemte for ideen, siger formand for teknik-, miljø- og havneudvalget Leo Holm (K) til avisen.
Urban Riggers er designet af arkitekten Bjarke Ingels og findes allerede Refshaleøen i København.
Navigationsskole jubler: Første sommer uden frafald
Ifølge Marstal Navigationsskole er der akut mangel på studieboliger.
- Hvis vi ikke har boligerne, får vi ikke HF-elever, hvis vi ikke får HF-elever, bliver det svært at drive VUC. Det går også ud over vores fødekæde ud til det blå Danmark og på sigt også vores egen navigatøruddannelse. Det er et problem, der eskalerer hvis der ikke kommer en løsning, siger rektor Helle Bak Poulsen til avisen.
Marstal Navigationsskole har vundet FIT4SEA