23948sdkhjf

Folketinget giver ærøsk havnedelegation fortsat håb om 30 mio. kr.

Søby Havn på Ærø, der også huser et større værft, vil udvide havnen betydeligt. 

Men prisen for at udvide er steget, så de 75 mio. kr., staten allerede har lovet at støtte med, rækker ikke mere.

Vi er sådan set glade og optimistiske efter mødet Projektleder Rico Boye Jensen

Derfor søger havnen nu at få staten til at øge støtten med yderligere 30 mio. kr., og efter foretræde for Folketingets Transportudvalg i tirsdags lever håbet om at få pengene.

Det skriver avisen Fyens Stiftstidende.

- Vi er sådan set glade og optimistiske efter mødet. Bestemt. Det er jo ikke sådan, at vi har fået de 30 millioner kroner med hjem, men vi rejser derfra med en god fornemmelse, siger projektleder Rico Boye Jensen til avisen og fortsætter:

- Vores indtryk er, at der er god opbakning til at finde de 30 mio. kr., og vi rejste derfra med en holdning flere steder fra, at vi endelig ikke må bygge for småt. Vi har jo også skrevet til ministeren, og så må vi se, hvornår der sker noget i sagen.

Arbejdet i ti år på planer

Søby Havn har i ti år arbejdet på at udvide og fremtidssikre havnen for de maritime virksomheder på Ærø, herunder et af landets større skibsværfter Søby Værft, der med over 100 ansatte er øens største private virksomhed.

Havnen har tilsagn om 106 mio. kr. i støtte fra Ærø Kommune og staten, men det vil nu koste 136 mio. kr. at gennemføre et "minimumsprojekt", der vil kunne fremtidssikre havnen og de maritime virksomheder i mange år, skriver avisen.

Søby Havn søger 30 mio. kr. ekstra til afgørende udvidelse

Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079