23948sdkhjf

ABS verificerer potentiel revolutionerende maritim batteriteknologi

Klasseselskabet ABS har udstedt et såkaldt NTQ (New Technology Qualification) for en banebrydende ny ikke-brandbar batteriteknologi til brug på skibe. Teknologien, der hedder Blue G, er et vanadium redox flow-batterisystem, udviklet af Gennal Engineering. Den Singaporebaserede virksomhed planlægger at bygge en prototype af batteriet i løbet af i år.

Det oplyser ABS i en pressemeddelelse.

Blue G-batteriet består af en vandbaseret elektrolyt-løsning, en opbevaringstank, stack-celler og en reguleringspumpe. Op- og afladningsprocessen genererer ikke varme, hvilket er en unik feature ved teknologien.

Levetid på 25 år

- Vanadium redox-teknologien er en potentiel game changer i anvendelsen af batterier til søs. Den har fordelene ved en lang levetid, stærkt forbedret energikapacitet og en forbedret sikkerhedsprofil som et ikke-brændbart system. 

- Den her teknologi har potentialet til at accelerere energiomstillingen i den maritime industri og understøtter de globale dekarboniseringsmål, udtaler Gareth Burton, Vice President i ABS Technology.

Ifølge Gennal Engineering er Blue G-konceptet meget velegnet til skalering, og har en forventet levetid på mere end 25 år, hvilket svarer til et skibs typiske levetid, samtidigt med, at det er det dobbelte af den forventede levetid for litium-ion-batteriteknologien, som i dag indgår i stort set alle maritime batteriapplikationer.

Kan genindvindes

Endelig fremhæver Gennal Engineering også, at vanadiumelektrolytten let kan demonteres og genanvendes, når Blue G-batteriet skal de-kommissioneres efter endt levetid.

- Vi er glade for samarbejdet med ABS om at opnå denne her kvalifikation af Blue G. Det afspejler den tillid, ABS har til Gennal i forhold til at hjælpe industrien med at accelerere den maritime de-karbonisering, udtaler Alex Peck, direktør i Gennal Engineering, i pressemeddelelsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094