23948sdkhjf

FOGA-samarbejde udvider med skib nummer 11

Tidligere Esvagt-skib er den seneste tilføjelse i flåden hos alsidigt trekløver med deltagelse af danske FOGA

Samarbejdet mellem O.S. Energy GmbH, FOGA Consult ApS og Newcastle Marine Services Ltd. har styrket servicen, der tilbydes til klienterne, ved at tilføje endnu et fartøj til flåden af specialiserede survey- og vagtfartøjer.

Det skriver de tre parter i en pressemeddelelse.

Den 21. februar overtog gruppen således offshore support-fartøjet ’Fortuna Puffin’, som oprindeligt har sejlet for Esvagt. Det nyindkøbte skib skal arbejde med vagt-, afviser- og rådgivningsopgaver til en af gruppens eksisterende kunder.

Esbjerg-rederi opruster til offshore-renæssance

Tilføjelsen af ’Fortuna Puffin’ betyder, at samarbejdet mellem de tre selskaber nu udbyder 11 specialfartøjer til opgaver fra Østersøen til Nordsøen, og fra de Britiske øer til landende omkring Den Engelske Kanal.

Bredt spekter

Ifølge de tre parter blev ’Fortuna Puffin’ købt fra en dansk reder, der har opereret fartøjet under navnet ’Jupiter’, men tidligere hed skibet ’Esvagt Preventer’, og sejlede som navnet antyder hos Esvagt.

- Købet af ’Fortuna Puffin’ indgår i vores strategi, hvor vi tilbyder udførelse af en stor mængde opgaver til konkurrencedygtige priser til de hastigt voksende markeder indenfor energi, kommunikation, fremføring og konstruktion til søs.

- Strategien indebærer bl.a. udviklingen og test af alternative nul-emission brændstoffer på vore fartøjer, gennem en mængde forskningsprojekter udført sammen med nogle af de mest proaktive og dedikerede firmaer og universiteter i Europa, lyder det desuden i pressemeddelelsen.

’Fortuna Puffin’ daterer sig tilbage til 1969 og var senere blandt de første skibe i Esvagts flåde.

Dansk-tysk rederisamarbejde i offshore vind har base i Esbjerg

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125