23948sdkhjf

Stadig hundredvis af søfolk strandet i Ukraine

Rederiorganisationer vil have FN til at gribe ind, så flere hundrede søfolk og godt et halvt hundrede skibe kan komme fri af russisk greb i Ukraine

Et år efter Ruslands invasion af Ukraine er 331 søfarende og 62 skibe stadig fanget i ukrainske havne. Det har fået en række søfartsorganisationer til at rette henvendelse FN's generalsekretær António Guterres om at prioritere den øjeblikkelige frigivelse af søfarende og skibe, der stadig er fanget i ukrainske havne. Det fortæller gCaptain.

Henvendelsen er sket i et åbent brev fra International Chamber of Shipping og underskrevet af mere end 30 maritime organisationer og virksomheder, der opfordrer generalsekretæren til straks at tage de nødvendige initiativer, der kan bringe de fangede søfarende i sikkerhed. 

- Vores søfolk er hjertet i vores industri og må ikke glemmes. I 12 måneder har de været fanget i en krise langt uden for deres kontrol. Blot at udføre deres arbejde kan ikke ske på bekostning af deres liv, står der i brevet.

Brevet kommer forud for et årsdagen for Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar 2023.

Ifølge gCaptain var der ved krigsudbruddet 112 fartøjer og over 2.000 søfarende i Ukrainske havne på tværs af Sortehavet og Azovhavet.

Blandt de danske underskrivere på henvendelsen er adm. dir. i Danske Rederier, Anne H. Steffensen, og COO i Synergy Denmark Tommy Thomassen.

Se hele brevet her

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111