23948sdkhjf

Rusland-exit: Mærsk har sikret sig tilbagekøbsklausul

En række virksomheder, der har forladt det russiske marked har sikret sig tilbagekøbsklausul, så de kan vende tilbage til det russiske marked - heriblandt Mærsk

Et russisk exit som følge af den russiske invasion af Ukraine behøver ikke være et endeligt farvel til det russiske marked. En række virksomheder- heriblandt A.P. Møller-Mærsk - der officielt har sagt farvel til det russiske marked, har fået indføjet en tilbagekøbsklausul i de russiske salgskontrakter. Det skriver Børsen.

Mærsk sælger russiske havneaktier og slipper fri af Rusland

Med klausulen kan fx Mærsk igen træde ind som ejere af deres frasolgte russiske aktiviteter, hvis de på et tidspunkt finder det opportunt, fortæller Børsen, der blandt andet peger på, at Mærsk har indført klausulen i forhold til salget af ejerandelen i Global Ports.

" Vi ville overveje at vende tilbage, hvis det var under andre betingelser og forhold end i dag," skriver Mærsks presseafdeling i en mail til Børsen.

Mærsk frasælger to russiske logistikcentre

Ud over Mærsk har også en række bilproducenter og McDonald's indføjet klausuler i forbindelse med salg af russiske aktiviteter.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157