23948sdkhjf

Fagforening på vej i konflikt: Danske Rederier har tvunget os herhen

Lederne Søfart ser ingen anden udvej ind at gå i konflikt med navigatørerne 

Opdateret 21/2 kl. 9:00 med kommentar fra Danske Rederier. 

Fagforeningen Lederne Søfart indstiller navigatørerne til at gå i konflikt. Det kommer, fordi Danske Rederier ifølge fagforeningen ikke har været villige til at indgå forhandlinger. Det skriver Lederne Søfart i en pressemeddelelse. 

Det kommer på baggrund af, at Danske Rederier i slutningen af oktober meddelte, at Dansk Metal, der ikke organiserer ledere til søs, skal være overenskomstpart for navigatører i den danske søfart. Lederne Søfart har ifølge fagforeningen i adskillige måneder forsøgt at få Danske Rederier til at indgå i dialog og forhandling om beslutning, men det "nægter" Danske Rederier, selvom Lederne Søfart organiserer over 80 pct. af alle danske navigatører.

Skibene sejler ikke uden os ombord, så jeg synes, at Danske Rederier skal til at tænke sig godt om Jens Marquard Sørensen, bestyrelsesformand for Lederne Søfart

Derfor indstiller fagforeningens bestyrelse nu medlemmerne til at gå i konflikt. Det gælder de medlemmer, der arbejder på kollektive overenskomster. Medlemmerne skal i første omgang stemme om, hvorvidt de støtter bestyrelsens beslutning om at gå i konflikt, og den afstemning starter i dag.

- Danske Rederier har tvunget os herhen, hvor konflikt nu er vores eneste mulighed for at sikre vores medlemmers ret til indflydelse på deres løn og arbejdsvilkår. Dansk Metal repræsenterer ikke navigatørerne og har grundlæggende ingen interesse i at sikre dem forbedrede vilkår. Det er først og fremmest et groft svigt af de medarbejdere, det her kan komme til at gå udover, og så er det et svigt af den danske model. Det accepterer vi ikke, og det tvinger os til at sige fra, udtaler Jens Marquard Sørensen, Lederne Søfarts bestyrelsesformand, i pressemeddelelsen. 

Lederne Søfart

  • Lederne Søfart organiserer over 80 pct. af alle danske navigatører.
  • I alt repræsenterer Lederne Søfart ca. 2.700 medlemmer, herunder også lodser, havnekaptajner m.fl.
  • Lederne Søfart har eksisteret siden 1874.
  • Lederne Søfart er den ene part i sammenlægningen af arbejdsgiverforeningerne DRO1 og DRO2, som Danske Rederier annoncerede i oktober.

Kilde: Lederne Søfart

Den potentielle konflikt er ifølge Lederne Søfart et produkt af, at Dansk Metal "tilriver" sig overenskomster for andre end deres egne medlemmer, som de f.eks. også har gjort det indenfor luftfartsområdet, og det overrasker Lederne Søfarts formand, at Danske Rederier bare lader stå til:

- Danske Rederier blåstempler Dansk Metals ageren, og at otte ud af ti danske navigatører ingen indflydelse får på deres egne løn- og arbejdsforhold. Det er usolidarisk og respektløst overfor den høje pris, som danske søfarende betaler for livet til søs, siger formanden i pressemeddelelsen. 

Det er i ingens interesse, at en konflikt nu kommer på tale. Det vil ramme danske redere og kan påvirke handelsflåden benhårdt, fortæller Jens Marquard Sørensen og uddyber i meddelelsen:

- Skibene sejler ikke uden os ombord, så jeg synes, at Danske Rederier skal til at tænke sig godt om. De har mit telefonnummer, og jeg gentager gerne, hvad jeg hele tiden har sagt: Vi er klar til at slå en streg over det hele og sætte os til forhandlingsbordet med det samme. Det fortjener både medlemmerne og rederne.

Danske Rederier: Det er noteret

I en skriftlig kommentar til Søfart siger Anne W. Trolle, direktør for arbejdsmarked, rekruttering og uddannelse i Danske Rederier, at "vi har noteret os Lederne Søfarts udmelding." Hun fortsætter:

"Vi er i Danske Rederier glade for, at vi har overenskomster på området, som sikrer de søfarende nøjagtigt de samme gode løn- og arbejdsvilkår, som de har været vant til."

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156