Sejlskib med 1.000 tons last på vej mod New York
Det franske rederi TOWT's fragtskib/sejlskib 'Anemos' har påbegyndt sin jomfrurejse over Atlanten fra Le Havre til New York med 1.000 tons last om bord.
Det skriver The Maritime Executive.
Skibet, hvis navn betyder "vind" på græsk, benytter avanceret sejlteknologi udviklet til de lynhurtige Ocean Race-sejlskibe, og hævder at kunne reducere CO2-udledningen med op til 99 pct. sammenlignet med et konventionelt containerskib.
'Anemos' er bygget i Rumænien og Frankrig i løbet to år med bidrag fra flere franske producenter og designere.
Med en lastekapacitet på op til 1.000 tons er lasteevnen selvsagt at sammenligne med en dråbe i havet - til gengæld er den estimerede CO2-udledning pr. transporteret enhed er blot 2 gram pr. ton-kilometer - under en tiendedel af et sub-panamax containerskib.
Lasten om bord på Anemos vil blive certificeret som lavemissions-transport med et særligt mærke og rejsenummeret på emballagen.
CMA CGM opretter grøn energifond på 11 mia. kroner