23948sdkhjf

Knud E. Hansen bag avanceret færøsk nybygning

’Bakkafossur’er et af verdens største skibe til transport af levende fisk. Maskineriet er placeret i et dækshus længst ude agter på hoveddækket

Skibsdesignvirksomheden Knud E. Hansen i Helsingør har spillet en central rolle i den færøske nybygning ’Bakkafossur’. Nybygningen, der er leveret fra det tyrkiske Sefine Shipyard, udgør i en dansk sammenhæng en sjælden skibstype og er samtidigt en af de største skibe i sit segment.

’Bakkafossur’ er en såkaldt Live Fish Carrier, der anvendes til transport af levende opdrættede fisk fra havdambrug, typisk laks, til den havn, hvor slagtningen og den videre fødevareforædling skal foregå. Det nybyggede skib er med sin længe overalt på 109,2 meter og en bredde på 22,2 meter et af de største skibe i segmentet.

Lastekapaciteten er på 7.000 kbm og nettovægten af lasten, fiskene alene, kan udgøre op til 1.000 tons. Ifølge Knud E. Hansen kan skibet endvidere også anvendes til behandling for fiskelus offshore ved havdambruget, hvor fiskende pumpes om bord, hvor de eksponeres for medicin - og pumpes tilbage i havdambruget.

Maskineri oppe på dækket

Al udstyr om bord er elektrisk drevet, inklusive fremdriften. Der er ydermere også en batteripakke om bord. Det dieselelektriske maskineri udgøres af fem generatorsæt, som er placeret agterst på hoveddækket i et dækshus. Oven på dækshuset er der slots til 16 20-fods tankcontainere/batteri-/brændselscelle-containere, alt afhængig af hvad fremtidens grønne brændstof bliver i løbet af skibets levetid.

’Bakkafossur’ har Dynamic positioning til brug offshore ved havdambruget. Til det formål har skibet fire thrustere på hver 1.000 kW.

Knud E. Hansen har stået for designet af skibet, projektstyringen og har været rederiets repræsentant under bygningen i Tyrkiet. Rederen er P/F Bakkafrost i Glyvrar.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094