Containere i brand på havn i jordskælvsområde
Ud over at stakke af containere er væltet, viser klip på Youtube også, hvordan der er opstået brand i nogle af containerne. Ifølge nyhedsbureaet Reuters stiger sort røg op fra havnen, der også blev ramt da Tyrkiet 6. februar 2023 blev ramt af et kraftigt jordskælv.
Ifølge Tradewinds er kajanlægget beskadiget og havnen lukket for aktiviteter. Ifølge nyhedstjenesten er der ikke andre havne, der er berørt direkte af jordskælvet.
"I skadesvurderingen foretaget på vores kajanlæg efter jordskælvet, blev det fastslået, at dokker kollapsede ved Iskenderun Port," har Tyrkiets transportministerium skrevet i et tweet.
Regionen blev ramt af to store jordskælv tidligere på dagen, hvilket efterlod omfattende skader og tab af menneskeliv.