23948sdkhjf

Udvinder olie og proteiner fra laks: NCC melder bioraffinaderi klar

Der var glæde i luften på Nordsøen Oceanarium, hvor Biomega Group inviterede til åbningsfest af deres nye byggeri, Hirtshals Biorefinery. NCC har bygget raffinaderiet, som blandt andet skal bruges til at udvinde olie og protein af friske afskæringer fra laks. 

Det skriver entreprenørselskabet i en pressemeddelelse.

– Vi var ikke i tvivl om, at NCC var den rigtige byggepartner for Hirtshals projektet med afsæt i et godt oplæg til byggeriet. Det har NCC levet op til i en tid, hvor ingen kunne forudsige forløbet med en pandemi og deraf logistiske udfordringer, udtaler CEO for Biomega Group AS, Stig Victor Petersen, om processen.

Grundet bioraffinaderiets avancerede produktion, blev byggeriet - med NCC's ord - ét af de mere komplekse af slagsen.

Facader af sandwichpaneler

NCC har været totalentreprenør på projektet som rummer to etager. Stueplan omfatter 1550 kvm og indeholder både råvarelager, produktionsudstyr og færdigproduktlager. Førstesalen rummer 1000 kvm og huser administration, produktionsudstyr og velfærd. 

Byggeriet er opført direkte på fundering og med en bærende konstruktion af stålgitterspær. Facaderne er lavet ud fra sandwichpaneler, mens indervægge og dæk er en kombination af in-situ støbt beton og betonelementer. 

Prisen for bioraffinaderiet har Biomega sat på et ikke nærmere defineret tocifret millionbeløb i euro. I forbindelse med rejsegildet i januar lød det fra NCC, at der skulle installeres cirka 100 ton maskinudstyr for et trecifret millionbeløb i bygningen. Blandt andet nogle store tanke, der skal hejses ned gennem taget.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11