23948sdkhjf

Zero-Center: Der skal mere fart på decarboniseringen

Ny strategi-rapport fra Center for Zero Carbon Shipping slår fast, at der skal meget mere til, hvis skibsfarten skal ramme klimamålsætningerne

Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping har netop udsendt sin strategirapport for 2022 med angivelser af, hvad der skal gøres mere for at nå klimamålsætningen i Parisaftalen om at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grad.

Ifølge rapporten bruger den internationale skibsfart, hvad der svarer til ca. 300 millioner tons fossile brændstoffer. Dette tal skal halveres inden 2030, hvis Paris-målet skal nås.

En forbedring af energieffektiviteten om bord på skibene kan også hjælpe i den rigtige retning. En forbedring på bare en procent om året kan give besparelser på op til 24 millioner tons fuelolie og 0,1 Gt CO2eq drivhusgasemissioner.

Selv om der er meget at gøre, så påpeger rapporten også, at der er masser af vilje i industrien til at blive grønnere.

- Vi kender udfordringerne, forhindringerne, usikkerheden og frygten. For nogle kan det virke som meget, og måske endda overvældende, men den eneste måde at gøre fremskridt på er ved at møde udfordringerne direkte. Det er absolut muligt, og vi ser hurtigt voksende engagement og reel klimaindsats fra regeringer, virksomheder og enkeltpersoner over hele kloden, siger Bo Cerup Simonsen, administrerende direktør for Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping i forbindelse med udsendelsen af rapporten.

Han peger på, at USA har vedtaget Inflation Reduction Act og EU har taget konkrete skridt for at regulere skibsfarten med ETS og brændstofstandarder.

- På trods af de progressive initiativer skal der dog meget mere til. Når vi sammenligner omfanget af indsatser og planlagte handlinger på tværs af sektoren i forhold til den nødvendige tidslinje for transformationen, er det tydeligt, at vi stadig ikke gør nok for at blive ved det anbefalede spor. Vores sektor har brug for flere lande og virksomheder til offentligt at formulere en dekarboniseringsambition, lægge planer, handle derefter og rapportere om fremskridt, understreger Bo Cerup Simonsen yderligere.

Find rapporten her:

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11