23948sdkhjf

Godsomsætningen på Danmarks største erhvervshavn når ny milepæl

Godsomsætningen på Aarhus Havn rundede ved udgangen af november 10,14 mio. tons og overstiger dermed godsomsætningen for hele sidste år, som var havnens bedste i de seneste otte år

Der er rigtig travlt på Aarhus Havn. Der har været fremgang på alle forretningsområder igennem hele året. Med det seneste skib, der er anløbet havnen, overstiger mængden af gods over kaj allerede ved udgangen af november godsomsætningen for hele 2021. Dermed er det ottende år i træk, at godsmængden på Aarhus Havn stiger.

- Det er glædeligt, at godsomsætningen allerede på nuværende tidspunkt overstiger sidste år, der var et af vores bedste år. Det er det, fordi vi kan se, at skibstransporten til og fra Aarhus Havn i stigende grad tilvælges, og det er godt for klimaet. Og så giver den stigende godsomsætning fremgang og udvikling i Aarhus og hele Danmark, siger Thomas Haber Borch, der er CEO i Aarhus Havn i en pressemeddelelse.

Direktøren er dog mere usikker på, hvordan det vil gå i 2023.

- Vi står på tærsklen til et år, hvor vi forventer større usikkerhed og udsving i godsmængderne. Den urolige situation i verden med krig, inflation og energikrise har indtil videre betydet fremgang i blandt andet bulk-mængderne. Her har Aarhus Havn en effektiv infrastruktur, som vi stiller til rådighed, så vi kan sikre danskernes forsyning nu og i det kommende år, forklarer Thomas Haber Borch.

Større skibe

En af de aktører, der fik godsomsætningen på Aarhus Havn til at overstige sidste års omsætning, er rederiet Finnlines, der blandt andet har været nødt til at sætte større skibe ind på sin rute Aarhus - Travemünde - Helsinki.

- Det har også haft den positive effekt, at vi har reduceret vores CO2-udledning per transporteret enhed betragteligt. Det er et stort fokuspunkt i hele koncernen at sikre så grøn transport som muligt. Derfor er der også blevet investeret mange penge i nye skibe, der vil komme til at have en positiv effekt, siger direktør i Finnlines Danmark, Rune Klintrup Nielsen.

Finnlines er en af de største aktører inden for sikring af den finske forsyningssikkerhed og har to ugentlige anløb til og fra Aarhus Havn med RO/RO-skibe. En væsentlig del af de godsmængder, der kommer til Aarhus fra Finland, er træ, papir og stål til byggeindustrien, mens der den anden vej bliver afskibet en bredere vifte af forskellige godstyper.

Aarhus Havn forventer at slutte året med en samlet godsomsætning for 2022 på 11 mio. tons. Hvis dette nås, vil der være tale om en gennemsnitlig årlig stigning på omkring 400.000 tons over de seneste otte år.

Fakta

Årlig godsomsætning på Aarhus Havn i de seneste otte år (mio. tons)

2022 (pr. 30. november)

10.144

2021

10.136

2020

9.248

2019

8.943

2018

8.802

2017

8.628

2016

8.225

2015

7.881

2014

7.753

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078