23948sdkhjf

Ingen nye færger til Sejerøbugten i denne omgang

Økonomiudvalget i Kalundborg Kommune har besluttet at sætte projektet med anskaffelsen af to nye færger til Sejerøbugten i bero. De økonomiske konsekvenser for kommunen er for store, uden en håndsrækning fra Christiansborg

Beboerne på Sejerø og Nekselø må væbne sig med tålmodighed, for det ser ud til, at det kommer til at tage lidt længere tid end forventet, før de to øer får nye færger, skriver Sjællandske Nyheder.

På det seneste møde i Økonomiudvalget besluttede et enigt udvalg at sætte projektet med at anskaffe to nye færger til en samlet pris på 324 millioner kroner i bero.

– Vi kan ikke forsvare at bruge så mange penge på et enkelt projekt. Det ville presse både vores anlægs- og driftsramme mange år frem i tiden, siger borgmester i Kalundborg Martin Damm (V).

Vi kan ikke forsvare at bruge så mange penge på et enkelt projekt. Borgmester i Kalundborg Martin Damm (V).

Indtil nu har der været usikkerhed omkring, hvorvidt anskaffelsen af de nye færger skulle finansieres inden for de eksisterende rammer, eller om det kunne klares med ekstraordinær finansiering. Et notat har imidlertid fastslået, at de 324 millioner kroner skal finansieres indenfor kommunens anlægs- og driftsramme.

– En kommune af Kalundborgs størrelse, kan ikke finde de penge indenfor de gældende anlægs- og driftslofter. Skulle vi for eksempel lease færgerne, ville det koste os op imod 15 millioner årligt fra driften – det er penge, som så skulle tages fra plejehjem og skoler, siger Martin Damm til Sjællandske Nyheder.

Øboere sår tvivl om kommunes elfærgeplaner

Borgmesteren mener, at Kalundborg skal have en håndsrækning fra Christiansborg, hvis anskaffelsen af de nye færger skal realiseres.

Kommune garanterer sødygtige lokalfærger

– Projektet er født inde på Christiansborg. De ønskede, at vi skulle anskaffe os nye færger for at mindske vores CO2 udslip, men hvis det skal kunne lade sig gøre, så må der også følge nogle penge med, mener Martin Damm.

Økonomiudvalget valgte samtidig at godkende det foreløbige tekniske grundlag for de nye færger, som indtil nu er udarbejdet. Hvis økonomien kommer på plads på et senere tidspunkt, vil dette arbejde danne udgangspunktet for det videre projekt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08