23948sdkhjf

Maritime giganter går sammen om brug af grøn brint

En række førende, maritime organisationer er gået sammen om at fremme udviklingen af grøn brint som bæredygtigt, maritimt brændstof

10 førende maritime organisationer er gået sammen på COP27 om, at det inden årtiets udgang skal være muligt at sejle på grøn brint for blandt andet at kunne nå målsætningen om at være CO2-fri i 2050.

Blandt de ti finder man både førende selskaber fra brintbranchen, shippingbranchen og motorindustrien, der blandt andet benytter anledningen til at opfordre politikerne til at hjælpe med i ambitionerne om at nå de grønne målsætninger.

- Vores vej frem er klar: Skibsfarten skal gå væk fra fossile brændstoffer og hen imod skalerbare nulemissionsbrændstoffer. Medlemmer af Getting to Zero Coalition og andre underskrivere af denne fælles erklæring står bag dette mål og har allerede taget afgørende skridt i den retning. Tilkendegivelser viser, at der allerede i dag vil være tilstrækkeligt efterspørgsel efter nul-emissionsskibsfart, siger Johannah Christensen, CEO for Global Maritime Forum, stiftende partner af Getting to Zero Coalition i en meddelelse om erklæringen.

I erklæringen forpligter underskriverne sig til at have kommercielt bæredygtige, oceangående nul-emissionsfartøjer, en opskalering af produktionen af ​​grøn brint til 5,5 millioner tons om året inden 2030 til brug i skibsfart, samt at hele skibsfartsektoren er afkarbonisering senest i 2050.

- Vi lever i en klimanødsituation, og vi er nødt til hurtigt at accelerere den globale tilgængelighed af grønne brændstoffer, siger Henriette H. Thygesen, CEO for Fleet and Strategic Brands hos A.P. Møller – Mærsk og fortsætter;

- Adgang til grøn brint er en vigtig vej til at sikre den vigtige opskalering for shippingindustrien som helhed og for os i A.P. Møller - Mærsk for at nå vores 2040 netto-0 mål. Med en stor flåde af containerskibe har vi valgt at tage aktivt del i at forme fremtidens løsninger sammen med partnere. Ingen kan gøre det alene, siger hun.

Den fælles erklæring om grøn brint og grøn skibsfart er faciliteret af UN Climate Change High-Level Champions og underskrevet af repræsentanter for Aspen Shipping Decarbonization Initiative, Getting to Zero Coalition, Green Hydrogen Catapult, Green Hydrogen Organization. (GH2), ACWA Power, A.P. Møller – Mærsk, CWP Global, Fortescue Future Industries, InterContinental Energy og MAN Energy Solutions.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125