23948sdkhjf

Afslører koncept for verdens største krydstogtskib

Cruiserederiet Royal Caribbean viser for første gang illustrationer af, hvordan verdens største krydstogtskib kommer til at se ud

‘Icon of the Seas’ kommer til at blive verdens største krydstogtskib og ifølge de foreløbige planer udstyres fartøjet med LNG og brændselscelleteknologi. Hvor meget brændselscelleteknologi, skibet vil anvende, er dog stadig usikkert.

Rederiet har netop afsløret de første detaljer om, hvordan den kommende gigant på 365 meter kommer til at se ud, og for familier med hang til vandland bliver der i den grad noget at se frem til. Der bliver nemlig plads til verdens største vandland om bord på et skib og også en særlig familierutchebane.

Skibet bygges i øjeblikket på finske Meyer Turku-værftet med levering i slutningen af ​​2023.

‘Med ​​Icon-klassen vil vi også markere det næste skridt i Royal Caribbeans rejse mod en ren-energi fremtid,’ hedder det fra Royal Caribbean International i forbindelse med præsentationen af visualiseringerne.

‘Icon of the Seas’ får plads til 5.000 gæster og ud over de største og højeste rutchebaner får krydstogtskibet også den første ophængte infinity-pool til søs.

Ud over grønt brændstof kommer 'Icon of the Seas' også til at få en række andre miljørigtige løsninger omkring affald og overskudsvarme.

Royal Caribbean planlægger at bruge ‘Icon of the Seas’ fra Miami på syv-nætters krydstogter i Caribien.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.176