Stigende priser sætter tryk på handler med tankskibe
På tværs af tanksektoren har der i årets første seks måneder været en stigning i køb- og salgsvolumen på 5,3 pct. sammenlignet med samme periode sidste år. Det fremgår af en analyse, som VesselsValue har lavet for Shippingwatch og som refereres i finans.dk. Salgsværdien er steget med godt 17 pct. til en værdi på godt 72 mia. kroner, fremgår det af analysen.
Ifølge Finans blev 44 Panamax-skibe handlet i første halvår i år, hvilket er 76 pct. flere end i samme halvår sidste år og til en samlet salgsværdi på 1,06 mia. dollar. 156 MR-skibe til en samlet salgsværdi på 2,7 mia. dollar skiftede også ejere, skriver finans.dk.
Til gengæld viser analysen, at der blev solgt færre Aframax-, LR2- og VLCC-skibe, men salgspriserne var til gengæld højere end året før.
Ifølge Finans er køberne typisk rederier inden for tørlast, der har haft stor fremgang og øjner nye muligheder i tankmarkedet.
- En del af dem, der køber tankskibe, er nye folk i industrien. Det kan være folk, der har tjent gode penge i tørlast. Vi har på det seneste budt velkommen til folk, der er klassiske tørlastredere, men som vil diversificere med investeringer i tankmarkedet, har Christian M. Ingerslev tidligere oplyst over for ShippingWatch.