23948sdkhjf

Værftsgigant vil tilbyde metanol-brændselsceller til alle krydstogtrederier

Metanolbølgen i global shipping skyller nu også ind over krydstogt, hvor værftsgigant er klar til at tilbyde metanoldrevne brændselsceller om bord på  krydstogtskibe

Krydstogtrederier vil snart kunne bestille metanoldrevne brændselsceller til installation om bord på deres nybygninger. 

Det lover den tyske værftsgigant Meyer Werft, som er storleverandør af de største og teknologisk set mest raffinerede krydstogtskibe til branchens største rederier. 

Det tyske værft har i mere end ét årti udviklet målrettet på at gøre brændselscelleteknologi til virkelighed i krydstogt. 

Det er sket i alliance med flere underleverandører og krydstogtrederier. 

Mest kendt er nok udviklingsprojektet Pa-X-ell som har kørt frem mod virkeliggørelsen af ICON-nybygningsserien fra Royal Caribbean Cruises. Dette er krydstogtindustriens første nybygningsserie, hvor brændselsceller bliver installeret som standard på samtlige skibe i serien.   

Klassegodkendelse

Det er nye er, at Meyer-værftet nu har fået klassegodkendelse til brændselsceller med metanol som brændstof, hvilket betyder, at denne teknologi nu kan installeres i en nybygning som en form for standardvare og uden at der vil være  finansiel eller teknologisk risiko forbundet med det fra rederiets side. 

Projektet er ført i mål i samarbejde med Meyer-værftets teknologileverandør Freudenberg e-Power Systems, som også er den primære teknologileverandør til Pa-X-ell projekterne.  

Silva Nova

Ud over at installere brændselsceller i den kommende ICON-klasse fra Royal Caribbean Cruises, bygger Meyer Werft bygger i øjeblikket 'Silver Nova ' for rederiet Silversea. 

Krydstogtskibet, der kommer til at fremvise  krydstogtbranchens største brændselscelle-anlæg på et krydstogtskib. Målsætningen er, at krydstogtskibet - med plads til mere end 800 gæster - skal kunne ligge i havn med slukkede dieselgeneratorer og ved hjælp af landstrøm og brændselsceller bringe udslippet af skadelige gasser og partikler til omverdenen helt ned på '0'. 

Retrofit

Ud over Pa-X-ell projektet til Royal Caribbean Cruises, er Meyer også aktiv med Pa-X-ell2 projektet i samarbejde med rederiet AIDA, hvor målet er at retrofitte en brændselscellepakke om bord på 'AIDAnova'. 

Retrofit-området er dermed et vigtigt indsatsområde for både Meyer og Freudenberg.        

Vigtig milepæl

- Det er vitterlig en vigtige milepæl efter mere end 15 års hårdt udviklingsarbejde. Det er samlet set 1.300 udviklingsingeniører i vores skibsdesign-afdeling, som nu har fået et vigtigt nyt værktøj i deres arbejde med at skabe fremtidens klimavenlige krydstogtskib, forklarer Meyer Groups teknologidirektør, Malte Poelmann, i en pressemeddelelse. 

Ifølge teknologidirektøren, er det helt afgørende for branchens grønne omstilling, at metanol har en energitæthed, som er tre gange højere end den flydende hydrogen, som typisk er blevet brugt i brændselsceller. 

Dermed er den spirende masseproduktion af fremtidens CO2-neutrale e-metanol et vigtigt skridt for krydstogtrederierne, og i øvrigt også den kurs, som danske A.P. Møller-Mærsk er slået ind på.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08