23948sdkhjf

Tankgigant leverer bedste ni-måneders resultat nogensinde

Et tredje kvartal med faldende produkttankrater har ikke ødelagt festen helt for Hafnia, der i dag har præsenteret sit bedste nimåneders resultat til dato

Efter et stærkt andet kvartal aftog produkttankmarkedet i tredje kvartal på grund af vedligeholdelse af raffinaderier og øget konkurrence fra råolieskibe, som over sommeren kastede sig over produkttank.

Alligevel har produkt- og kemikalietankrederiet Hafnia netop landet et nettoresultat for tredje kvartal på 215,6 mio. dollars - 1.531 millioner kroner.

Det er markant bedre resultatet i tredje kvartal sidste år, hvor bundlinjen landede på 147 mio. dollars. 

Stærk rateindtjening 

Hafnias Time Charter Ækvivalent indtjening (TCE), som er et centralt nøgletal for tankrederier, landede i tredje kvartal på 361,6 mio. dollars svarende til gennemsnitlige dagsrater på 33.549 dollars pr. skib. 

Det er 51 mio. dollars over TCE-indtjeningen i tredje kvartal 2023 og svarer til, at hver Hafnia produkttanker i snit har sejlet til dagsrater, som er 26.000 kr. over niveauet i tredje kvartal sidste år.  

- På trods af markedsudfordringer i tredje kvartal har Hafnia fortsat præsteret godt og leveret solid indtjening med et nettoresultat på 215,6 mio. dollars, som bringer vores år-til-dato nettoresultat op på 694,4 mio. dollars - den bedste ni-måneders præstation i vores historie, udtaler adm. direktør Mikael Skov i regnskabsmeddelelsen

Skarpt fokus på effektiv drift

Hafnia-topchefen tilføjer, at resultatet i tredje kvartal og i resten af 2024 er skabt på baggrund af et skarpt fokus på effektiv drift og omkostningsstyring. 

Hafnia er med 202 opererede skibe, heraf 114 ejede, et af verdens største produkt- og kemikalietankrederier. Skibene opererer Hafnia via otte tankskibspools, og gebyrindtægterne fra de eksterne ejere, som lader Hafnia operere deres skibe, har i Q3 indbragt rederiet 7,8 mio. dollars. 

Det er en spids mere end de 7,3 mio. dollars sidste år. I år har Hafnia indtil nu samlet indtjent 28,3 mio. dollars (28,7 mio. dollars) på at operere andres skibe. 

Høj afdækning af flåden i år

- Sidst i tredje kvartal nåede vores nettoformueværdi, NAV, op på 4,6 mia. dollars (32,6 mia. kr.), som afspejler den øgede markedsværdi af vores skibe og vores stærke pengestrømme, udtaler Mikael Skov i regnskabet. 

Hafnias egne skibe inklusive tørdokkede enheder er vurderet til 2,6 mia. dollars, oplyser rederiet. 

Nettoformueværdien af rederiet udgør nu 9,07 dollars, eller 95,24 norske kroner, pr. Hafnia-aktie. Det er 60 pct. over de knap 60 norske kroner, som rederiets aktie kl. 09.30 handles til på fondsbørsen i Oslo.

I indeværende kvartal har Hafnia afdækket 71 pct. af indtjeningsdagene til en gennemsnitsrate pr. skib på 24.004 dollars pr. dag. 

For 2025 er kun ni pct. af indtjeningsdagene foreløbig lukket til dagsrater på 24.089 dollars pr. dag, oplyser rederiet i det udsendte Q3 regnskab

Opdateres...

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094