Maritime iværksættere udvikler digital bro til cirkulær håndtering af udtjente skibe
Der vil i de kommende år opstå et stadig tydeligere ”grønt” kontrapunkt mellem skibsredere og en industri, som efterspørger stål. Redernes udtjente assets, gamle skibe, har i alle dage været en kilde i en fødekæde af stål til markedet - og stålforbrugende industrier har alle dage været aftagere i markedet. Et marked, hvor en meget stor del af inputtet i dag dog udgøres af jomfrueligt ny-produceret stål.
Der bliver lige nu forsket meget i nye potentielt CO2-neutrale brændstoffer til skibsfarten. Men et skibs bunkerforbrug gennem dets levetid er jo kun et af flere elementer, når man laver en Life-Cycle Analysis på et skib Jens Klit Thomsen, medstifter af Renable
Det nye er, at skibsredere over for sine interessenter i fremtiden vil kunne sandsynliggøre, at rederiets udtjente skibes materialer, først og fremmest stål, men også andre materialer, i videst muligt omfang bliver genanvendt i en cirkulær økonomi, og vel at mærke med det lavest mulige CO2-aftryk. Omvendt vil aftagere af stål, f.eks. mølleproducenter, over for sine interessenter, kunne sandsynliggøre, at deres mølletårne er produceret med det lavest mulige klimaaftryk.
- Vi står mellem to parter. Dem, der ønsker at kunne dokumentere en proces, der ligger forude – altså hvad kommer der til at ske med mit skibs materialer, når det ophugges. Og så dem, der ønsker dokumentation for en proces, der allerede er foregået – altså hvorfra kommer mit stål og hvor meget CO2 har det afstedkommet indtil jeg køber det, forklarer Jens Klit Thomsen.
Track and trace
Han og de to iværksætterpartnere, Ole Andersen og Ole Udsen, har etableret virksomheden Renable ApS, der med støtte fra Den Danske Maritime Fond i det næste års tid skal udvikle og kommercialisere et IT-baseret produkt, som kan agere netop i dette grønne kontrapunkt.
Metoden er digital og optimerer - både økonomisk og udledningsmæssigt - ved hjælp af kunstig intelligens den proces, de forskellige materialer fra skibsophug skal igennem for at blive recirkuleret. Lige så centralt i app’en bliver en track and trace-funktion af de enkelte materialer, som sikrer transparens og skaber mulighed for certificering af materialestrømmene i en cirkulær økonomi.
Med andre ord mulighed for valid dokumentation til dels rederen, der afhænder sit skib – og dels til f.eks. mølleproducenten, som ønsker at bygge tårne med det lavest mulige CO2-aftryk. I princippet kunne en reder også bruge Renables system til at forny flåden med skibe, hvori der i størst muligt omfang indgår materialer fra de skibe, der er taget ud af flåden på grund af alder, og vel at mærke kunne dokumentere det.
Livs-cyklus analyse
- Der bliver lige nu forsket meget i nye potentielt CO2-neutrale brændstoffer til skibsfarten. Men et skibs bunkerforbrug gennem dets levetid er jo kun et af flere elementer, når man laver en Life-Cycle Analysis på et skib. Dets materialer udgør også en stor del, og her kan vores løsning blive en stor hjælp, særligt når vi taler stål, der jo udgør hovedparten af et skibs materialer, forklarer Jens Klit Thomsen.
Ole Andersen fortæller, at en grøn tænketank fornyelig opgjorde, at ud af de årlige omkring 100 mia. tons materialer, der benyttes af alle industrier på kloden, er det i dag maksimalt kun 10 pct., som er genanvendte materialer.
Potentialet er dermed enormt, også uden for den maritime industri, men ifølge Ole Andersen er fokus for de tre iværksættere i starten langt mere målrettet.
- Vi starter ud med dem, som vi ved, at vi deler sindelag med. Skal vi tage dem som en gruppe, så taler vi europæiske og nordamerikanske rederier. Der er allerede regler for, at EU-flagede skibe skal ophugges på godkendte faciliteter, og det er bl.a. også i den her gruppe af rederier, vi ser deltagelse i organisationer som SRTI (Ship Recycling Transparency Initiative, red) og Steel Zero- samarbejdet under Climate Group, der specifikt arbejder for, at markedet har adgang til CO2-neutralt stål inden 2050, forklarer Ole Andersen.
Klar til blockchain
Men der er på længere sigt også et globalt perspektiv for Renable, forklarer Ole Udsen.
- Der er aktuelt et udtrykt ønske om bæredygtig ophugning i de her grupper af rederier, men vi forventer samtidigt også, at der vil være en udvikling henimod standarder og traktater, som kommer til at virke internationalt. Det er også derfor, at vi laver et systemet, der i allerhøjeste grad er digitalt og derfor anvendelig over hele verden, forklarer Ole Udsen.
Renables system bliver såkaldt blockchain-ready. Det vil sige, at softwaren bygges, så data i den er fuldstændigt umulige at ændre, og så man senere kan udnytte de muligheder, blockchain-teknologien giver i forhold til i princippet uendelige ekstra lag af sikkerhed mod forfalskninger af de digitale dokumenter, der skal gøre det muligt at certificere, at der reelt er tale om bæredygtige processer.
I dag bliver en meget stor del af verdens udtjente skibstonnage ophugget på strande i Indien, Pakistan og Bangladesh, og meget ofte under stærkt kritisable forhold for mennesker og miljø. Men en meget stor del af den EU-flagede bruttotonnage, der i de seneste 10 – 15 år er tilgået europæiske handelsflåder, udgøres ifølge Ole Andersen af post panamax-skibe. Altså meget store skibe, der i de kommende 10 – 15 år ville skulle ophugges.
- Det vil under alle omstændigheder betyde, at skibene er for store til at blive sejlet op på en strand, forklarer Ole Andersen.
