To omkommer på Norden-skib i Bangladesh
Ifølge lokale medier kan de to besætningsmedlemmer være omkommet efter at være udsat for giftige gasser, men officielt er der stadig ingen forklaring på de to besætningsmedlemmers død. Det skriver Tradewinds.
Hændelsen fandt sted på 50.000 dwt ‘Nord Magic’, der lå for anker ud for Chattogram lørdag.
Norden har oplyst til Maritime Bulletin, at de to besætningsmedlemmer ikke var ansat af Norden, men hyret ind for en kortere periode til bestemte opgaver.
Ifølge det lokale politi var de to besætningsmedlemmer gået ind i en tank for at kontrollere tankens tykkelse, hvorefter de faldt om. De to besætningsmedlemmer blev efterfølgende fløjet til et privathospital på havnen, hvor de blev erklæret døde.
Ifølge kommunikationschef i Norden Anne-Louise Dam-Rasmussen er undersøgelserne omkring de to besætningsmedlemmers død stadig i gang.