23948sdkhjf

Gode udsigter for fortsat vækst i Mærsk

En kraftig efterspørgsel på varer vil også i den kommende tid kunne sikre Mærsk de fragtrater, der hidtil har givet selskabet et historisk godt resultat, vurderer analytiker

Mærsk skovler penge ind, og det kan de som sådan blive ved med et stykke tid endnu. Det vurderer Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet.

- Det kan selvfølgelig se underligt ud, at fragtraterne fortsat er så høje og ikke ser ud til at falde, men der er forskellige faktorer, der styrer udbud og efterspørgsel på containertrafik. Vi har stadig et efterslæb efter Covid-19, hvor mange rederier skar ned i kapaciteten, og ydermere har situationen i Kina, hvor de har lukket havnene ned, forværret situationen, så der er et mismatch mellem, hvor containerne befinder sig, og hvor de skal bruges, som er med til at presse priserne i vejret.

Læs også: Mærsk tjener styrtende: Bedste kvartalsregnskab nogensinde

Med krig i Ukraine og en truende recession USA er der masser, der kan gøre investorer nervøse, men Per Hansen peger på, at der er en række faktorer, der trækker i den modsatte retning.

- For det første er arbejdsløsheden meget lav, og vi ser en betydelig efterspørgsel og købelyst, og det er nu engang det, som containerskibene sejler med, så blandt de almindelige mennesker er der ikke den samme bekymring for fremtiden, som man ellers kunne tro, uddyber han.

Det er selvfølgelig svært at spå om fremtiden og der er truende skyer i horisonten for Mærsks fortsatte mulighed for at skovle penge ind, men Per Hansen tror ikke billedet vil ændre sig de næste par år.

- Mærsk er jo ikke vildt meget bedre til at sejle med containere end konkurrenterne, men der er så meget kraft i efterspørgslen, så der er ikke meget, der tyder på, at fragtraterne vil falde, siger han.

Mærsk landede det bedste kvartalsregnskab nogensinde med fremgang inden for alle selskabets forretningsområder.

Se nøgletal for:
Læs mere om: A. P. Møller-Maersk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.519