23948sdkhjf

Rederierne ansætter igen søfolk

Nye tal fra Danske Rederier viser, at der efter en nedgang i 2020 igen er brug for danske søfolk. 

Covid-19 fik beskæftigelsen inden for søfarten til at dykke ganske meget, men nu viser tal fra Danske Rederier, at rederierne i 2021 haft travlt med at ansætte nye søfolk.

Udenrigsfærgerne blev særlig hårdt ramt af grænselukninger og den medfølgende nedgang i passagertal, som betød af flere færger i perioder blev lagt op. Rederierne var i 2020 nødt til at sige farvel til ca. 1100 af deres danske søfarende.  

I løbet af 2021 er 385 danske søfolk dog blevet ansat i rederierne. Det er blandt andet rederier som DFDS, Scandlines og Fjord Line, som har ansat i løbet af det seneste år.

- Vi er kommet i gang igen oven på et par sæsoner, som ikke har været sjove. Det betyder, at vi har kunnet ansætte og genansætte ca. 150 danske søfolk, og det er jeg enormt glad for. Det var ikke med min gode vilje, at vi måtte lægge skibe op og afskedige under corona, men der var ganske enkelt ingen passagerer at sejle med, siger Brian Thorsted Hansen, CEO Fjord Line i en meddelelse fra Danske Rederier.

To tendenser

I 2021 har rederierne i alt ansat 2.502 medarbejdere. Det bringer det samlede antal beskæftigede op over niveauet fra 2020.

- Vi ser to tendenser lige nu. Dels er udlandsfærgerne på vej tilbage og har ansat en del af især danske søfolk igen. Og så er handelsflåden igen vokset i de sidste år, og det betyder, at der også har været brug for flere udenlandske søfolk, uddyber viceadm. direktør i Danske Rederier, Jacob K. Clasen.

Krig kan få konsekvenser

Det totale antal beskæftigede ligger nu på 25.425 personer. Før corona lå tallet på 24.266, og i 2021 lå det på 22.923. Det svarer til en fremgang på 11 procent fra 2020-2022.

Jacob K. Clasen håber, at beskæftigelsen kan komme endnu højere op i 2022, men krigen i Ukraine kan også komme til at spille negativt ind.

- Hvis vi får en nogenlunde normal rejsesæson, er det sandsynligt, at udlandsfærgerne får brug for endnu flere folk. Omvendt står vi lige nu i en situation med en konflikt mellem Rusland og Ukraine, som også kan påvirke international handel og dermed søfarten, vurderer Jacob K. Clasen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095