23948sdkhjf

Ultrabulk sender sin driftsdirektør helt i front

Det danske rederi Ultrabulk.har udpeget driftsdirektør Hans-Christian Olesen som ny topchef, efter at Per Lange for et halvt års tid siden stoppede efter mange år i spidsen for tørlastrederiet.

Samtidig er den midlertidige topchef og del af ejerfamilien, Per von Appen, udpeget til ny formand for bestyrelsen.

Det fremgår af en meddelelse på selskabets hjemmeside.

- Jeg har arbejdet tæt sammen med Hans-Christian gennem årene, men især i det seneste halve år har vi haft mulighed for at arbejde endnu tættere sammen, og jeg er overbevist om, at Hans-Christian og det meget stærke lederteam, vi har sat ind, vil gøre Ultrabulk endnu mere succesfuld fremadrettet - især da vi fortsætter den altafgørende transformation, siger Per von Appen i meddelelsen.

Ultrabulk kunne for en uge siden notere et rekordresultat oven på et 'ultragodt' tørlastmarked i 2021. 

Omsætningen steg til godt 1,8 mia. dollars, hvilket var næsten en fordobling i forhold til 2020, hvor der blev omsat for 900 mio. dollars. Den markante omsætningsfremgang skal udover det attraktive tørlastmarked også ses i sammenhæng med en forøgelse af flåden sidste år sammenlignet med året før – samt i lyset af højere bunkerpriser.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078