Kendis-oligark kæmper for sine yachter

Den russiske oligark og oliemilliardær Roman Abramovich er kommet på listen over personer med nær tilknytning til den russiske præsident Vladimir Putin, der som følge risikerer beslaglæggelse af deres ejendom og værdier. Roman Abramovich er mest kendt i offentligheden som ejeren af den engelske fodboldklub Chelsea, men er også meget glad for en stor yacht.
Indtil for nyligt lå yachten ‘M/Y Solaris’, der ejes af Abramovich i havn i Barcelona, men det lykkedes oligarken at få yachten ud af havnen, inden han kom på den sorte liste. Havde Abramovich ventet, var det sandsynligt, at de spanske myndigheder ville have beslaglagt yachten, som de gjorde med en anden oligarks yacht forleden.
Læs også: Endnu en russisk oligark må se sin yacht beslaglagt
I øjeblikket har yachten kurs mod ukendt destination, men bevæger sig sydpå langs den græske vestkyst efter at have gjort kort ophold i Tivat.
‘M/Y Solaris’ er bygget i 2021, er 140 meter lang og har en anslået prisseddel på 4,1 mia. kroner.
Verdens største
Yachten ‘Eclipse’, der også ejes af Roman Abramovich befinder sig i øjeblikket ud for Algiers kyst i Middelhavet med kurs mod øst. Den seneste positionsangivelse på Marinetraffic.com er fra den 155. marts, hvilket kunne tyde på, at besætningen har slukket for yachtens AIS.
‘Eclipse’ er bygget i 2010 og er 163 meter lang. Den anslås at have en værdi på 4,6 mia. kroner. Dan 'Eclipse' blev bygget, var det verdens største yacht.
Abramovich selv er fløjet til Moskva via Israel, efter han ikke længere var velkommen i England.