23948sdkhjf

Flere e-fuels på vej til rederierne - Bred milliardaftale sætter turbo på nye grønne brændstoffer

For at sætte fart på udvikling af grønne brændstoffer har regeringen indgået en bred aftale om Power-to-X, herunder om et statsligt udbud på 1,25 mia. kr. Målet er skabe grønt brændstof til fly, skibe, lastbiler både herhjemme og i udlandet.

Aftalen er indgået med Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet i skyggen af den alvorlige situation i Europa, hvor energiuafhængighed og acceleration af grønne alternativer er mere aktuel end nogensinde.

- Med aftalen styrker vi klimaet, dansk erhverv og den grønne forsyningssikkerhed. Jeg er meget glad for, at vi har bred politisk enighed om at sætte målet så højt, at Danmark kan spille mere end en national rolle i udvikling og produktion af nye brændstoffer. Europa er på intens jagt efter alternativer til fossil energi, og vi har travlt. Både med at blive grønne og med at blive mere uafhængig af russisk sort energi, siger klima-, energi- og forsyningsminister, Dan Jørgensen.

Kapacitet på 4 til 6 GW

Med aftalen skal Danmark sigte mod at opbygge en elektrolysekapacitet på 4 - 6 GW frem mod 2030. Med et mål på op mod 6 GW er Danmark i top 3 blandt de europæiske lande. Høje ambitioner for grønne brændstoffer er afgørende for at udfase fossil energi, reducere klimabelastninger, understøtte grøn vækst og løsne Ruslands greb om Europas energiforsyning.

Aftalen består bl.a. af:

Et udbud på i alt 1,25 mia. kr., der ydes som driftsstøtte i 10 år.

Bedre mulighed for at føre elledninger direkte fra vind- og solparker til PtX-anlæg.

Mulighed for lavere tariffer til store elforbrugere som fx PtX-producenter.

57 mio. kr. i 2022-2026 til en PtX-taskforce, der bl.a. vil vejlede projektudviklere og myndigheder.

Første skridt mod etablering af en dansk brintinfrastruktur, der kan fremme ek-sport til fx Tyskland.
Regeringen fremlagde sit udspil om Fremtidens grønne brændstoffer i december sidste år, og har nu lavet en aftale med forligspartierne bag Klimaaftalen for energi og industri mv. fra d. 22. juni 2020.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Aftalen består af en tilskudsordning på 1,25 mia. kr. i form af et statsligt udbud til brintproduktion, bedre rammevilkår for producenterne og bygger oven på en række erhvervsfremmetiltag og puljer. Det betyder, at regeringen samlet set har prioriteret mindst 3 mia. kr. til PtX siden 2019.

- Danske virksomheder står klar til at udvikle og producere fremtidens grønne brændstoffer og grønne teknologier. Med aftalen lyder startskuddet til et nyt grønt erhvervs- og eksporteventyr, som nu også handler om at blive uafhængig af russiske energikilder hurtigst muligt. Det kan skabe grønne arbejdspladser og accelerere virksomhedernes grønne omstilling både herhjemme og i udlandet, siger erhvervsminister, Simon Kollerup.

Regeringen vil fremlægge en plan for VE-udbygning på land og hav i Danmark, der sikrer, at Danmark kan være nettoeksportør af grøn energi – også set i lyset af det nye ambitiøse PtX-mål.Et mål på 4 - 6 GW elektrolyseanlæg kan skabe reduktioner på 2,5 - 4,0 mio. tons CO2 i 2030, herunder op til 2 mio. tons i det danske regnskab.

Læs også: Tilfredshed hos rederiernes brancheorganisation efter dagens politiske Power-to-X-aftale

Artiklen er en del af temaet E-Fuels og PtX .

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11