23948sdkhjf

Strømsvigt på Bornholm: Søkabel har tydelige skader fra skibsanker

Lørdag morgen klokken 6.17 blev Bornholm ramt af strømafbrydelse efter en fejl i på søkablet.

Efterfølgende blev skaden udmålt til at være opstået henholdsvis 17 kilometer fra Sverige og 26 kilometer fra Bornholm. 

Alt tyder på nuværende tidspunkt på, at der er tale om en ankerskade. 

Undersøgelserne fra havbunden lavet søndag viser, at kablet er skadet præcist på det sted, hvor kortslutningen blev målt til.

Billederne viser tydelige skader i kablets beskyttende kappe. Skaden, som minder meget om skader, Energinet tidligere har set, når et skibsanker eller fiskeredskaber har ramt søkabler.

Det er kun et af de tre kabler, der tilsammen udgør elforbindelsen, som vurderes at være ramt, skriver Energinet i en meddelelse.

- Vi er straks gået i gang med at få kablet repareret - vi skal have den ødelagte del klippet af og indsat et reservestykke. Vi har reservedele klar, men vi kan endnu ikke sige, hvornår kablet er tilbage i drift – det afhænger bl.a. af vejrforholdene. Det skal være roligt til søs, for at vi kan trække kablet op til overfladen og foretage reparationen, siger Steffan Ladegaard Morrison, områdeleder i Energinet

Fejlen ligger desuden på 50 meters dybde, som kan udfordre repararationen.

Både i 2012 og 2017 blev Bornholm ramt af strømafbrydelse på grund af skader på søkablet forsaget af skibe. Energinet har desuden registreret afbrydelser af søkablet i 2004, 2005, 2006 og 2010.

For at minimere risikoen for flere ankerskader besluttede Energinet i 2018 at spule kablet ned i havbunden på den del af strækningen mellem Bornholm og Sverige, hvor der tidligere har været skibsskader. Det er på denne strækning, hvor kablet er spulet ned i havbunden, at lørdagens kortslutning skete.  

Lørdagens strømafbrydelse på Bornholm varede til klokken 12.26, hvor alle øens forbrugere ifølge TREFOR Elnet Øst igen havde strøm. Bornholm forsynes nu af øens egen elproduktion.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078