23948sdkhjf

Dansk topjurist til internationalt shippingadvokatfirma

Det internationale maritime advokatfirma HFW i London åbner kontor i Danmark med ansættelse af den førende shippingadvokat Jens Mathiasen.

På trods af, at Danmark er med i toppen af den internationale søfart, så har vi endnu ikke været vigtige nok til, at de tunge internationale shippingadvokatfirmaer har etableret sig her til lands. Men det er slut nu. Fra første marts sætter den erfarne shippingadvokat Jens V. Mathiasen sig i stolen som dansk partner i det internationale shippingadvokatfirma HFW. Jens Mathiasen kommer fra en stilling som chef for shipping, offshore og transport hos det danske advokatfirma Gorrissen Federspiel. Det oplyser HFW i en pressemeddelelse.

HFW har nu mere end 200 specialiserede shippingadvokater og på tværs af Amerika, Europa, Mellemøsten og Asien-Stillehavet. Ifølge selskabet er de den eneste globale advokatpraksis med selvstændigt kontor i Danmark.

- Danmark er et af verdens vigtigste shippingmarkeder, og Jens er anerkendt som markedsledende inden for shippingjura, så det er en meget spændende ansættelse for HFW, siger Paul Dean, global shippingchef hos HFW i forbindelse med ansættelsen af Jens Mathiasen og fortsætter:

- Vi løser allerede mange opgaver for danske kunder og har været aktive på markedet i mange år, men at have en tilstedeværelse på jorden er en reel game-changer for vores globale shipping-virksomhed.

Jens Mathiasen har flere bestyrelsesposter og er blandt andet med i bestyrelsen for Orskov Yard og har siddet i bestyrelsen for Danmarks Rederiforening. Ud over advokatbistand inden for søfart skal Jens Mathiasen ifølge Paul Dean også undersøge mulighederne for at yde advokatbistand inden for sektorer som råvarer, vedvarende energi og luftfart.

- Jeg er stolt over at blive en del af verdens bedste shippingadvokatfirma. Shipping er i sagens natur international, og kunder har brug for global rådgivning. HFW’s omfattende netværk af kontorer rundt om i verden, kombineret med selskabets brancheekspertise, betyder, at der ikke er noget bedre sted for mig eller mine kunder, siger Jens Mathiasen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078