23948sdkhjf

Molslinjens færger får en travl vinterferie

Molslinjens færger får travlt i de kommende uger, når danskerne tager på vinterferie. På tværs af alle ruter oplever rederiet usædvanligt mange bookinger. Samlet set er der på tværs af alle ruter hele 37 pct. flere bookinger sammenlignet med samme periode i 2020, hvor den sidste normale vinterferie blev holdt.

Tal er trukket på bookinger frem til og med den 8. februar til rejser mellem den 11. februar til den 20. februar 2022.

- Det fortæller os, at mange danskere fortsat holder ferie hjemme og er helt klar på den første rigtige ferie, siden corona-restriktionerne forsvandt. Vi har allerede hævet bemandingen på vores færger og gør klart til at have rigtigt travlt, siger Molslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard.

Normalt ikke en højsæson

Særligt Bornholm, Samsø og Fanø ser ud til at kunne glæde sig til mange besøgende i vinterferieugerne, men også på Kattegats hurtigfærger er der næsten 40 pct. flere bookinger i år end i 2020.

- Normalt er vinterferie ikke som sådan højsæson for færgerne, men det ser anderledes ud i år, hvor en slags normalitet er ved at indfinde sig efter en lang corona-vinter, siger Jesper Skovgaard.

Skolernes vinterferie i Danmark falder i ugerne syv og otte, mens den Bornholmske vinterferie holdes i uge ni.

Molslinjen sejler med ruterne Bornholmslinjen, Samsølinjen, Langelandslinjen, Alslinjen og Fanølinjen samt hurtigfærgerne på Kattegat mellem Jylland og Sjælland.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.102