23948sdkhjf

Coronasmittet dronning indvier særudstilling om Kongeskibet

I går blev M/S Museet for Søfarts særudstilling ’Dannebrog - Kongeskib i 90 år’ officielt indviet af H.M. Dronningen, der er museets protektor.

Efter indvielsen er dronningen blevet testet positiv for corona, oplyser kongehuset.

Udstillingen, som åbner for publikum i dag, rummer et væld af genstande og personlige fortællinger fra Kongeskibets 90-årige historie.

I sin tale til indvielsen lagde dronning Margrethe vægt på sin personlige tilknytning til skibet:

- Dannebrog er et skib, min farfar og far har omfattet med kærlighed, som de har givet videre fra generation til generation. På samme måde har jeg også forsøgt at give kærligheden til skibet, sejladsen og havet videre. Det vil jeg sige er lykkedes: Også Kronprinsen og hans børn elsker at opleve fra søsiden. Jeg glæder mig meget til at opleve udstillingen. Med disse ord erklærer jeg udstillingen for åben. Velkommen om bord!

Ulla Tofte, direktør for museet, ser frem til at dele dronningens og hendes fars viden om skibet med publikum.

- Udstillingen om Dannebrog er en hyldest til et skib, vi alle sammen kender. Et stykke flydende kulturhistorie og et enestående skib, der binder hele Danmark sammen, siger Ulla Tofte om udstillingen, der varer indtil den 21. august 2022.

Milde symptomer

Dronningen modtog tirsdag formiddag Burkina Fasos ambassadør i afskedsaudiens, inden hun om eftermiddagen var til stede ved åbningen på M/S Museet for Søfart i Helsingør.

Dronning Margrethe udviser kun milde symptomer, lyder det. Hun skulle i dag have begyndt sin vinterferie i Norge, men den tur er aflyst.

Dronningen er vaccineret mod coronavirus tre gange. Første stik fik hun 1. januar 2021, mens hun i slutningen af november bekræftede, at hun havde fået tredje stik.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.441