23948sdkhjf

Ordrerne står i kø hos Svendborg-værft

Petersen & Sørensen Motorværksted nyder godt af, at skibe senest i 2024 skal leve op til nye regler for rensning af ballastvand.

Lige nu er værftet i Svendborg i gang med installere et anlæg på det norsk-ejede fartøj ’M/S Aasfjord', og i resten af 2021 skal yderligere seks fartøjer have lignende anlæg installeret. Det skriver Fyens.dk.

- Det går godt. Vi har 80 mand i gang og masser at lave, siger salgsmanager Poul Sækmose til Fyens.dk.

Selve ballastvandsystemet importerer Petersen & Sørensen fra Sydkorea via selskabet EUMT Techcross Scandinavia.

Petersen & Sørensen Motorværksted havde i 2020/2021 en bruttofortjeneste på 45,9 millioner kroner og overskud før skat på 8,1 millioner kroner.

Originalartikel: https://fyens.dk/artikel/80-mand-i-arbejde-p%C3%A5-svendborg-v%C3%A6rft-skibe-i-k%C3%B8-f%C3%B8r-nyt-krav-om-rensning-af-ballastvand

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073