23948sdkhjf

600 ansatte i Danmark arbejder nu for franske Altrad

Hundredvis af ansatte i olie- og gasindustrien i den danske del af Nordsøen fik ny arbejdsgiver nytårsaften.

Franske Altrad Groups overtagelse af tyske Muehlhan AG’s olie- og gasforretning, onshore stillads og mobilt arbejde i Danmark er nemlig endeligt beseglet, skriver parterne i en pressemeddelelse.

Opkøbet omfatter cirka 600 medarbejdere, som er placeret forskellige steder i Danmark, herunder Middelfart, Esbjerg, Fredericia, Vissenbjerg og Kalundborg.

For Esbjergs vedkommende har det tidligere været oplyst, at det drejer sig om cirka 400 ansatte på Nordsøen samt op imod yderligere 80 ansatte, som arbejder på kontor og lager i Esbjerg.

Altrad beskæftiger globalt omkring 38.000 medarbejdere og er en foretrukken partner til operatøren på Nordsøen, TotalEnergies.

I de seneste mange år har Muehlhan sammen med Semco Martime været de største underleverandør af arbejdskraft til TotalEnergies på Nordsøen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08