23948sdkhjf

Formodet pirat varetægtsfængslet i 25 dage

En formodet pirat er fredag ved et grundlovsforhør i Københavns Byret blevet varetægtsfængslet i foreløbigt 25 dage.

Her kom det desuden frem, at manden er 39-årig og fra Nigeria.

Manden er sigtet for forsøg på manddrab på danske soldater, men han nægter sig skyldig i sigtelserne.

Ifølge anklagemyndighedens sigtelse angreb formodede pirater den 24. november danske soldater, som var om bord på en mindre båd i Guineabugten.

Sammen med tre andre formodede pirater blev han tilbageholdt af danskerne efter ildkampen. Han var i første omgang med de tre andre på den danske fregat 'Esbern Snare', men blev efter tre uger overført til et hospital i Ghana på grund af sine skader.

Den formodede pirat blev i fredagens retsmøde i København bragt ind i en kørestol, og han ønskede at forklare sig.

Han fortalte, at danske soldater fra en helikopter affyrede skud mod de formodede piraters båd uden varsel:

- De begyndte bare at skyde på os, forklarede han og uddybede sin historie således:

- Da vi nærmede os skibet, begyndte helikopteren at skyde. Så sagde en anden (formoet pirat, red.), at de ville dræbe os. Derefter kom en mindre båd ud fra det store skib ('Esbern Snare', red.) og sejlede hen mod os. De skød mod os, og de ramte vores båd, som efterfølgende sank. Jeg begyndte at svømme, men skruen fra båden ramte mit ben.

Det kom også frem under dagens grundlovsforhør, at han umiddelbart fik amputeret sit ben den efterfølgende nat, da besætningen på 'Esbern Snare' vurderede det nødvendigt baseret på mandens skader.

Opdateres... 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141