23948sdkhjf

Boom i bulk giver ny godsrekord for Aabenraa Havn

Igen i 2021 slog Aabenraa Havn sin egen rekord for mængden af gods, som havnen håndterer over kaj.

Hele 13 procent voksede godsmængden i 2021 i forhold til 2020. 

Men til forskel for væksten på 19 procent i 2020, der især beroede på udskibning af projektgods som vindmølletårne til Kriegers Flak ved Bornholm, var det i 2021 især traditionelt bulkgods, som skubbede mængden i vejret. 

Det oplyser havnen i en pressemeddelelse.

Bulk er enten tørt eller flydende gods, der transporteres upakket. Tør bulk er eksempelvis korn, kalk, gødning, cement, granitskærver og sand, imens flydende bulk kan være forskellige former for olie, gas, brændstof og kemikalier.

Helt konkret er der gået 1.912.371 ton gods over kajen i 2021.

 – Mængden af bulk, vi håndterer på Aabenraa Havn, har været støt stigende igennem 2021. Det skyldes, at bulken er livsnerve for rigtig mange sønderjyske og nordtyske virksomheder inden for bl.a. industri, bygge- og anlægsbranchen og landbruget. Deres drift og produktion er afhængig af bulken, der enten ankommer til eller udskibes fra Aabenraa Havn, forklarer havnedirektør Henrik Thykjær.

Aabenraa Havn er den eneste erhvervshavn, der er tilbage i Sønderjylland, og samtidig er havnen den eneste bulkhavn for råstoffer, der er tilbage i et endnu større geografisk område.

 – Rigtig mange havne er forsvundet, og af dem, der er tilbage, er det langt fra alle, der har havnedybde, kajmeter og kapacitet nok til at håndtere bulk. Nærmeste alternativ er Nyborg havn, der dog slet ikke kan håndtere samme mængder, som vi kan her i Aabenraa. Samtidig ville det blive rigtig dyrt for både pengepung og miljø, hvis de 1,9 mio. tons bulk i stedet skulle transporteres i lastvogne fra Østfyn til Sønderjylland, siger han.

Ny rekord på vej i år

Havnedirektøren forventer, at også 2022 kan blive et rekordår og staser på igen at kunne slå rekorden i gods over kaj.

 – Vi er en erhvervshavn, og når det går erhvervslivet godt, går det os godt. Prognoserne er positive, og derfor er det ikke urealistisk at tro, at vi igen kommer til at se en stigning inden for både bulkgods, men også projektgods som f.eks. komponenter til vindmølle- og offshorsektoren, der er Aabenraa Havns andet stærke ben. Samtidig kan vi i endelig sætte vores tredje skib i søen, nemlig Ensted som centrum for grøn energi og genbrug. Så vi glæder os enormt til et travlt 2022, siger Henrik Thykjær.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109