Skibsreder Mærsk-Møller siger farvel til ’Ronja’ og sit liv til søs
Ja, der løber saltvandsstænket blåstjerneblod i hendes årer. Hendes oldefar var bror til Arnold Peter Møller, der grundlagde A.P. Møller-Mærsk.
Ellers har Charlotte Mærsk-Møller ikke synderlig forbindelse til den rige gren af stamtræet. Alligevel fornægter efternavnet og slægtskabet sig ikke. Hun har levet mange af sine 59 år til søs. Men nu er det slut.
Slæbebåden ’Ronja’, som hun købte i 2007, er solgt og hugget op. Helbredet rækker ikke mere til de mange og ofte hårde dage på søen på turene op og ned langs den norske kyst. ’Ronja’ har gennem årene også været på ture til Færøerne, England og en enkelt gang til Le Havre i Frankrig.
- Da jeg var 18 år, faldt jeg ned i lasten på en coaster og brækkede benet. og det har jeg stadig men af, specielt i foden. Lårbenet, jeg brækkede, mærker jeg ikke noget til. Men det har også resulteret i, at det andet knæ gør ondt. Så dagene kan være temmelig pinefulde, fortæller Charlotte Mærsk-Møller til Søfart.
Beslutningen om at sælge skibet og lukke sit rederi West Coast Towing i Svendborg er modnet i flere år, mens hun har fået stadig mere ondt.
- Jeg tænkte, at hvis jeg skulle nå at genoptræne, inden jeg blev for gammel og det var for sent, så var det nu, hvor lejligheden bød sig, og jeg kunne komme ud af rederiet og få betalt, hvad jeg skylder.
Og hun fortryder ikke.
- Jeg er rigtig glad og lettet ved at være kommet ud af rederiet på den måde, kun en smule vemodig ved, at ’Ronja’ ikke fik lov til at sejle videre.
Flyttede på galease som 12-årig
Efter ’Ronja’s sidste tur, som atter gik til det allernordligste Norge, solgte hun skibet til Svendborg Bugser. ’Til videre drift’, som det hedder. Men drift blev det ikke til.
- Jeg var godt klar over, at det kunne ende med ophugning, men at der gik mindre end en måned, det havde jeg ikke lige set komme.
Da hun var 12 år, købte hendes forældre galeasen Ursa, som de flyttede ind på. Hun gik på søfartsskole efter 10. klasse.
Efter en række år på land som ung, hvor hun blev stærkstrømsingeniør fra DTU og mor til tre børn, trak havet i hende igen, og i 2002 blev hun styrmand i rederiet Casani, hvor hun kendte en skipper ved navn Finn Thomsen.
Finn fulgte med på ’Ronja’
Finn og hende blev gode kolleger, og han fulgte med som skipper og senere medejer, da hun i 2007 ville have foden på eget dæk og købte en 28 meter lang slæbebåd.
Båden var bygget i 1959 og sejler med en besætning på fire mand – eller tre mand og en kvinde, skulle det vise sig.
Hun døbte slæbebåden ’Ronja’ efter sin dengang 7-årige datter. Samtidig startede hun på en videreuddannelse på Skagen Skipperskole, og få år senere kunne hun smykke sig med et sætteskippercertifikat.
Uddannelsen på Skagen Skipperskole forløb anderledes end for de andre elever. Hun læste ombord, mens ’Ronja’ sejlede, og når skibet ikke havde opgaver, blev det sejlet til Skagen, hvor hun så gik på skole.
Tog over, når Finn ikke var med
Charlotte Mærsk-Møller begyndte at sejle selv lidt hen ad vejen, og tog over på nogle ture, når Finn Thomsen ikke var med.
- Finn var skipper med stort 's' og overlod ikke noget til nogen, og hvis han endelig gjorde, skulle han nok fortælle, hvis det ikke blev gjort godt nok. Så det var ikke så tit, jeg sejlede, når han var der. Men når han ikke var ombord, plejede det egentlig at gå meget godt, griner hun.
Siden Finn Thomsens død i 2015 har Charlotte Mærsk-Møller været fuldtidsskipper på ’Ronja’, og hun har haft gode år til søs, understreger hun.
- Jeg har nydt mine år på søen og har også nydt at være skipper og reder på en gang. Det har været dejligt at have kontakten til kunderne, uden der er alle de her mellemled, men at man bare kan snakke om tingene, siger hun.
