23948sdkhjf

Sådan sikrede mindre virksomhed optimal drift på ny containerterminal

Det kræver et nøje samspil mellem skibe, havnekraner, handling-maskiner og lastbiler.

Da APM Terminals tidligere i år kunne indvie den nye containerterminal på Kalundborg Ny Vesthavn, lå det i luften, at den nye terminal ville komme til at håndtere en stor del af den sjællandske containertrafik og indtage en afgørende rolle i forsyningskæden.

Indtil videre går det efter planen.

- Kalundborg ligger geografisk godt placeret ud til skibenes primære sejlruter, og vi forventer derfor at kunne levere en god service til nuværende og kommende kunder, siger Head of Operations Per Bøch Andersen fra APM Terminals.

Hver uge skal APM Terminals håndtere containere på terminalen. Det kræver et nøje samspil mellem skibe, havnekraner, tunge handling-maskiner og lastbilerne, der afleverer og afhenter containere. Med en bred kajgade, flere ”hovedveje” og nøje afmærkede opbevaringszoner med strømforsyning til kølecontainere er terminalen et logistisk kunststykke.

Dimensioneret til optimal drift
- Terminalen er dimensioneret til optimal drift. Det samme er maskiner og udstyr fra N.C. Nielsen, udtaler Martin Bro Andersen og Nikolaj Klokholm, som er Operation Supervisors hos APM Terminals.

- Vi har fundet frem til en fleksibel løsning og fået leveret en stærk maskinflåde på ultrakort tid. Vi er afhængige af de tre Konecranes reachstackere, som især står deres prøve, når et containerskib lægger til kaj og det samtidig myldrer med lastbiler på pladsen.

Jonglerer med containere
De tre Konecranes reachstackere er i drift fra morgen til aften. De kraftfulde lavemissionsmotorer kører med et reduceret brændstofforbrug og overholder miljømæssige regler og standarder. De løfter, roterer og placerer alle typer af containere, når de skal sættes af eller på lastbiler, stakkes eller placeres i en opbevaringszone.

Fra kaj til terminal
Udover flåden af reachstackere råder APM Terminals også over en Terberg terminaltraktor, en Linde gaffeltruck og en del ekstraudstyr til at håndtere de mange containere.

Opgaven for terminaltraktoren er at fragte container fra havnekajen og længere op på terminalen, hvor reachstackerne tager over.

Det giver den mest kosteffektive drift. Samtidig er en Linde 5-ton gaffeltruck i sving med at flytte mindre containere, palletanke og andet gods. På denne måde har APM Terminals fået en tilpasset maskinflåde, der sikrer en smidig containerdrift. 

Leveret på rekordtid
- Samarbejdet med APM Terminals er en stor fornøjelse, fortæller salgschef Jørgen Peter Lund fra N.C. Nielsen.

- Vi havde en skarp deadline, hvor containerterminalen skulle åbne. Derfor blev der arbejdet på højtryk for at sikre leveringen af de fabriksnye Konecranes, klargøre de brugte maskiner og få det hele på plads på terminalen til åbningsdagen.

- Vi glæder os over, at det lykkedes og ser frem til at servicere maskinflåden fremadrettet.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094