23948sdkhjf

Panamakanalen varsler grønne afgifter ud fra tre faktorer

Snart bliver det dyrere for mere klimabelastende skibe at sejle igennem Panamakanalen.

Tidlige på ugen lancerede Panamakanalens administrator, Ricaurte Vásquez Morales, en plan om et klassificeringssystem for grønne fartøjer, der vil omfatte et nyt gebyr for skibes udledninger af drivhusgas.

Det skriver mediet Splash247.com

Udmeldingen kom på AAPA Latino-konferencen i Colombia.

Gebyret for redere bliver baseret på størrelsen af skibets ​​udledninger, og indtægten skal bidrage til at gøre kanalens drift CO2-neutral, forlød det.

Under det nye system vil alle skibe, der er mere end 38,1 meter lange, blive klassificeret i forskellige niveauer, som afhænger af skibets energieffektivitet.

Tre faktorer vil bestemme klassificeringsniveauet:

  •  skibets EEDI-score (Energy Efficient Design Index)
  • skibets brug af operationelle foranstaltninger såsom bovpropel
  • skibet brug af kulstoffri biobrændstoffer eller kulstofneutrale brændstoffer  

 Gebyrernes størrelse og tidsplan for implementering er endnu ikke offentliggjort.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083