23948sdkhjf

Banebrydende ’Yara Birkeland’ på premieresejlads i Oslofjorden

Verdens første eldrevne og potentielt besætningsløse containerskib ’Yara Birkeland’ stod fredag ud på sin premieretur i Oslofjorden. Det 3.200 t. dv. og 120 TEU store skib har en batteripakke fra Leclanché på 6,7 MWh. Fremdriften sker fra to Azipull pods på hver 900 kW. Skibet har ydermere to tunnelthrustere på hver 700 kW. 

Premiereturen rundt i Oslofjorden, der er fortsat hen over weekenden, er indledningen på en toårig testperiode, som skal gøre skibet klart til at sejle autonomt og opnå certifikat til at sejle uden besætning. ’Yara Birkeland’ er resultatet af et samarbejde mellem byggeværftet Vard, Kongsberg Group, gødningsproducenten Yara samt det norske statslige innovationsprogram Enova.

Skibet ventes i kommerciel operation næste år, hvor det skal sejle mineralsk gødning mellem Porsgrunn og Brevik. Når skibet overgår til autonom operation, monitoreres det fra et kontrolcenter i Horten, der drives i et samarbejde mellem Kongsberg og Wilhelmsen. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078