23948sdkhjf

Monjasa-formand Christian Merrild er død

Nuværende bestyrelsesmedlem siden 2016, Flemming Ipsen, indtræder som ny formand for bestyrelsen i Monjasa Holding.

Christian Merrild, formand for bunkerselskabet Monjasa Holding, er som 67-årige afgået ved døden som følge af pludseligt opstået sygdom. 

Det meddeler Monjasa Holding.

Christian Merrild indtrådte i Monjasa’s bestyrelse for godt 11 år siden, hvor han i de sidste ti år sad som formand. Han blev oprindeligt uddannet som statsautoriseret revisor hos KPMG, og var i en årrække CFO hos J. Lauritzen Holding, inden han sluttede sin fuldtidskarriere som CFO i DFDS i 2009. 

Nuværende bestyrelsesmedlem siden 2016, Flemming Ipsen, indtræder som ny formand for bestyrelsen i Monjasa Holding. Flemming Ipsen er uddannet jurist og har arbejdet i A.P. Møller-Mærsk Gruppen i 33 år. Desuden har han bl.a. været bestyrelsesformand i rederiet TORM i årene 2013-2015.

Christian Merrild bliver bisat fra Ordrup Kirke, Kirkevej 2, 2920 Charlottenlund, torsdag d. 28 oktober kl. 12:00, med efterfølgende mindehøjtidelighed på Sølyst, Emiliekildevej 2, 2930 Klampenborg, fra kl. 14:00. Familien meddeler, at  det vil glæde den at se alle, som har haft Christian inde på livet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089