23948sdkhjf

Nyt dansk digitalt skibsregister sat i intern drift

Som en del af statens digitaliseringsstrategi har Søfartsstyrelsen udviklet et nyt digitalt skibsregister

Søfartsstyrelsens nye digitale skibsregister er nu sat i intern drift hos Søfartsstyrelsen, hvor det skaber hurtigere og mere effektive arbejdsgange for Skibsregistrets medarbejdere. Ud over effektiviseringer bidrager systemet også med et ekstra lag af sikkerhed og kontrol i forhold til skibsregistrering.

Det skriver Søfartsstyrelsen på styrelsens nyhedssite.

Når det digitale skibsregister senere lanceres for eksterne brugere, vil de selv kunne foretage skibsregistrering via en selvbetjeningsløsning. Det vil gøre livet nemmere for brugerne, der ikke skal bøvle med originale papirdokumenter, og som i fremtiden kan foretage registreringerne, når det passer dem.

Søsætningen af det digitale skibsregister påvirker ikke Søfartsstyrelsens kunder. De samme blanketter og dokumenter skal fortsat indsendes til Skibsregistret, som gør brug af disse oplysninger til at foretage ændringer og registreringer i det nye system.

I forbindelse med udviklingen af Digitalt Skibsregister har Skibsbladet fået et brugervenligt løft. Det nye Skibsblad er allerede taget i brug.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094