23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Manglende havnekapacitet kan spænde ben for Danmarks grønne omstilling

De danske havnes bæreevne og sejlrender er afgørende for Danmarks grønne omstilling til vindenergi og den ønskede kapacitetsudvidelse fra 3GW til 52 GW inden 2050. Men der mangler politisk fokus.

Den 21. oktober 2024 bragte Børsen en artikel, hvor ledende partner i CIP Fonden, Charlotte B. Jepsen, understregede vigtigheden af vedligehold af danske havne for at sikre Danmarks grønne omstilling. Dette i kølvandet af, at CIP Fonden for nylig har udgivet en rapport, der netop advarer om, at hvis ikke danske havne opgraderes i tide – herunder kajernes bæreevne og sejlrendernes dybde – kan det skabe flaskehalse, der kan forsinke den grønne omstilling.

-En problematik, der er særligt kritisk i lyset af den forventede vækst i havvindmølleindustrien, hvor større og mere avancerede møller kræver mere kapacitet i havnene.

Hos en af Danmarks førende maritime entreprenører Høj Nordic Marine Contractor, deler man bekymringen. Her er man som maritim entreprenør specialister i uddybning og etablering af de sejlrender, der hjælper de danske havne med at levere den kritiske infrastruktur. Men entreprenørens oplevelse er, at havnene står overfor et massivt økonomisk pres for at sikre havnenes kapacitet – et pres, der kun kan håndteres med en klar politisk retning omkring investeringer i Danmarks maritime infrastruktur.  

Michael Normann, CEO for Høj Nordic Marine Contractor, udtaler:

Vi kan kun bekræfte behovet for en klar politisk retning vedrørende investeringer i vandveje og havneinfrastruktur. Det har afgørende betydning for havnene at igangsætte planer i tide, så havnemiljøet har den nødvendige kapacitet til transport af de vindmøller, der spiller en afgørende rolle for opfyldelse af Danmarks klimamål. Men grundet det manglende politiske fokus, er havnene i dag endt som gidsler og risikerer at ende op som syndebukke, fordi utilstrækkelig havnekapacitet vil spænde ben for Danmarks grønne omstilling. Vi er klar til at hjælpe havnene med de løsninger, der sikrer at de understøtter de ambitiøse mål indenfor off shore vind”  

Hos Høj Nordic Marine Contractor håber man derfor, at politiske beslutningstagere anerkender problematikken og vælger at handle på de anbefalinger, der er fremhævet i CIP Fondens rapport. Det vil give de danske havne en fair chance for at udfylde deres afgørende rolle for Danmarks klimamål gennem grøn omstilling.

Høj Nordic Marine Contractor A/S
Blumersgade 8B, st
8700 Horsens
Horsens Kommune
Danmark
CVR nummer: DK31474701

Kontaktperson

MN

Send til en kollega

0.047