23948sdkhjf

Hanstholm Havn rammes hårdt økonomisk af lukket fiskefabrik

Med FF Skagens varslede lukning af fabrikken i Hanstholm forsvinder op mod 20 pct. af Hanstholm Havns omsætning, der sidste år var på 34 mio. kr.

Det skriver Børsen.

Milliardvirksomheden FF Skagen har i fem årtier hevet industrifisk i land på havnen i Hanstholm og lavet dem til fiskemel og -olie på fabrikken i havnen.

Nu er eventyret slut, FF Skagen vil fremover kun have fabrik i Skagen Havn, og Hanstholm Havn mister sin største kunde.

- Det er en alvorlig situation. Det er en stor fabrik, og industrifisk er en stor indtægtskilde for os. De største fiskekuttere på havnen er dem, der fanger industrifisk, og de har selvfølgelig også de største mængder, når de lander fisk. Vi får afgifter af den mængde fisk, der lander i havnen, så vi er ret kraftigt påvirket af det her, siger havnedirektør Nils Skeby til avisen.

Havnen risikerer også at miste indtægter fra underleverandører til FF Skagen, men Nils Skeby ser de tomme arealer, fiskefabrikken vil efterlade på havnen, som muligheder for energiselskaber, der vil producere grøn energi via biogas- eller power-to-x-anlæg.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.237