Pandemi, køer og varme øger begroning på skibe
Når store skibe ligger stille i stedet for at sejle, øges begroningen på skroget. Og det seneste år har åbenbart givet rurer bedre betingelser for at sætte sig og formere sig på skibe.
En ny undersøgelse afslører, at covid-pandemien og efterfølgende forstoppelser med lange køer af containerskibe ud for de store havne, hvor skibe lå stille, i kombination med global opvarmning af farvandene, giver en øget risiko for begroning af skibsskrog.
Det skriver mediet Splash247.com.
Undersøgelsen stammer fra det svenske teknologiselskab I-Tech, og den påviser samtidig den negative effekt, som begroningen har på fartøjets ydeevne.
Rurer, alger, planter, slim og andet utøj på skroget koster nemlig både på pengepungen og for klimaet. I-Tech beretter, at begroningen har betydelige økonomiske og miljømæssige konsekvenser for shippingbranchen på grund af stigningen i brændstofforbrug og udledning af CO2.
Undersøgelsen viser, at over 40 procent af de undersøgte fartøjer havde rurer, der dækkede mere end 10 procent af skroget. Det fremgår ikke, hvad et ’normalt’ niveau er, men det anslås, at dette begroningsniveau alene betyder mindst 110 mio. ton ekstra CO2-udledning.
Kun få bundmalinger tilbyder garantier mod begroning på op til 30 dages stilstand, langt de fleste garantier udløber efter 14 eller 21 dage. Undersøgelsen har imidlertid vist, at det ikke er ualmindeligt, at et fartøj ligger stille i mere end 30 dage og i nogle tilfælde endda længere end 45 dage.
Undersøgelsens resultater bør tjene som en påmindelse til shippingbranchen om, at et rent skrog må det første trin i en flådes strategi om at udlede mindre CVO2, lyder det fra I-Techs topchef, Philip Chaabane.
