23948sdkhjf

100 medarbejdere fredes i Sønderjylland efter Mærsk-frasalg

Tirsdag morgen fik de knap 100 medarbejdere i Tinglev, der arbejder for Maersk Container Industy (MCI) at vide, at en af konkurrenterne nu - hvis myndighederne ellers giver grønt lys - bliver deres nye ejer.

Mandag blev en købsaftale med en værdi på 6,6 milliarder kroner underskrevet med den kinesiske containergigant China International Marine Containers, CIMC, der har hovedkvarter i Shenzhen og har over 64.000 medarbejdere fordelt over hele verden.

Ifølge JydskeVestkysten kom salget bag på medarbejderne, da der siden foråret har floreret rygter om interesserede købere, og i maj meldte den øverste Maersk-ledelse ud, at man i den fremtidige strategi ville fokusere på den danske milliardvirksomheds kerneområde - transport og logistik.

Med salget følger alle MCI's aktiviteter, og spørgsmålet, der melder sig i det sønderjyske, er naturligvis "hvad nu?"

Signe Wagner, pressechef i A.P. Møller - Mærsk, oplyser, at der ikke gives interview i forbindelse med salget, men hun forklarer til JydskeVestkysten, at CIMC overtager hele salgs- og udviklingsafdelingen og alle de medarbejdere, der sidder i Tinglev.

- Og det er, så vidt jeg ved, planen, at de bliver der. Nu er der også først en godkendelsesproces, der skal i gang, siger pressechefen til mediet og uddyber, at kineserne nok producerer containere, men "MCI laver teknologien bag de her køleenheder. Og som jeg forstår det, er én af årsagerne til købet, at MCI kan noget helt særligt. Man har virkelig forstået at innovere på det område, og det er noget, CIMC kan gøre brug af".

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109