23948sdkhjf

Søfartsmuseum vil vise udstilling om "Venedig - Havets Dronning"

M/S Museet for Søfart viser stor udstilling om Venedig og byens rolle for søfarten. Særudstillingen ”Venedig – Havets Dronning” åbner i efteråret 2022.

Søfart og Venedig har altid hængt tæt sammen. I dag er det krydstogtturismen, der er en vigtig indtægtskilde, men også en stor udfordring for byen og dens særlige status som Verdensarv. Tidligere var det skibe med silke og krydderier fra Silkevejen, der blev spredt fra Venedig udover hele Europa og gjorde den venetianske republik stenrig.

Allerede på Marco Polos tid omkring år 1300 var byen hjemsted for 36.000 søfolk og over 3000 skibe.  

Også i Danmark var man stærkt påvirket af den maritime kolos i Adriaterhavet. Videnskabsfolk, officerer og konger besøgte Venedig både for at bidrage og lære nyt. Ikke mindst byens skibsværft Arsenal - verdens største skibsværft, der efter sigende skulle kunne bygge et skib på en dag - var målet for besøg og spionage. Senere fulgte kunstnere og forfattere i stor stil.

- Der er mange forbindelser mellem søfart og Venedig, og historien er fantastisk. Derfor viser M/S Museet for Søfart en stor særudstilling om byen i 2022, og det glæder vi os meget til, fortæller Benjamin Asmussen, der er museumsinspektør på M/S Museet for Søfart i en meddelelse.

Venedig spillede også en vigtig rolle for Danmark i 16-1700-tallet, hvor de danske kirker samlede penge ind for, at løskøbe søfolk i nordafrikansk fangenskab. Pengene kom til Venedig, hvorfra købmænd med forbindelser til den muslimske verden sørgede for at de danske slaver blev løskøbt og kom hjem igen.

Særudstillingen ”Venedig – Havets Dronning” åbner i efteråret 2022.

Udstillingen bliver til med støtte fra Augustinusfonden, Orients Fond, Brebølfonden, M/S Museet for Søfarts Venneselskabet, Aage og Johanne Louis Hansens fond, Hjælpefonden 1981 og Bestles fond.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079